Annonce
Politik

Politiforbund om zigzag med køreprøver: Uanstændig opførsel

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, ærgrer sig over, at beslutninger bliver rullet frem og tilbage om, hvem der skal have ansvaret for at afholde køreprøver og udstede kørekort. (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Claus Oxfeldt fra Politiforbundet er træt af skiftende meldinger om ansvar for kørekort og køreprøver.

Politifolk er ufrivilligt blevet kastebolde i en politisk dyst om, hvor ansvaret for at håndtere udstedelse af kørekort og afholdelse af køreprøver skal ligge.

Det mener Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.

- Jeg synes, at det er en fuldstændig uanstændig opførsel over for nogle, som brænder for det her område.

- Det er jo mennesker, vi taler om, der først får at vide, at deres jobområde skal overdrages, så skal det ikke alligevel, og nu skal det så gudhjælpemig igen, siger han.

Den tidligere VLAK-regering havde egentlig aftalt, at ansvaret for køreprøverne skulle flyttes væk fra politiet og over hos Færdselsstyrelsen.

Men efter regeringsskiftet i juni sidste år ville S-regeringen omgøre beslutningen og lade politiet beholde opgaven.

Et alternativt flertal med Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance blokerer imidlertid for regeringens plan.

Meningen med VLAK-regeringens beslutning om at flytte opgaver til Færdselsstyrelsen var, at det skulle frigøre 115 politifolk.

De skulle bruges til at bemande det planlagte udrejsecenter for udviste asylansøgere på øen Lindholm i Stege Bugt.

Men med regeringsskiftet skete der flere ting.

For det første valgte den nye regering at droppe udrejsecenteret på Lindholm.

Og for det andet blev planen om at tage køreprøverne fra politiet droppet. Den nye regering mente ikke, at finansieringen var på plads.

Først fik de køreprøvesagkyndige hos politiet at vide, at deres job forsvandt fra nytår, hvorefter de så fik at vide, at det gjorde det ikke alligevel.

Claus Oxfeldt påpeger, at det oprindelige regnestykke, der viste at 115 politifolk kunne frigøres, slet ikke holder længere.

Med udsigten til, at området forsvandt, har de fleste sagkyndige ifølge forbundsformanden nemlig valgt at søge væk.

- Der er i dag kun 36 fuldtidssagkyndige politifolk tilbage i hele landet. Resten er overtaget af civile.

- Så gevinsten i forhold til at frigøre kræfter for politiet er altså til at overse og står slet ikke mål med udgifterne, siger han.

  • PLUS Øget brug af hemmelige netagenter er på vej
    Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, ærgrer sig over, at beslutninger bliver rullet frem og tilbage om, hvem der skal have ansvaret for at afholde køreprøver og udstede kørekort. (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Regn over Dølle - men solen er på vej

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt