Annonce
Politik

Politiker ekskluderes fra X efter kritisk opslag om ulve

Ulven er fredet i EU, og i Danmark stiger antallet år for år, efter at den geninvandrede. Her ses ulve fotograferet i Københavns Zoo. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Efter kritisk ulveopslag er EU-parlamentariker Asger Christensen blevet suspenderet fra det sociale medie X.

EU-parlamentariker Asger Christensen (V) har i årevis følt sig jaget af en flok ulvefortalere, og nu mener han, at de har fået ham udelukket fra mediet X, der tidligere hed Twitter.

Politikeren fra Kolding er blevet suspenderet på grund af sit sprogbrug i et opslag om ulve i Danmark, hvor han taler for at skyde ulven.

- Der er mange, der har angrebet mig på grund af mine opslag om ulve. Det er det, der har gjort, at Twitter har lukket min konto ned. Det gjorde Facebook også for to år siden på samme måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der kom en ulvearmada på min profil, som så blev lukket, siger han om den gamle episode.

Den sag endte med, at Facebook undskyldte efter en henvendelse fra JydskeVestkysten, som dækkede historien.

Han har i årevis arbejdet med ulvenes indtog i Danmark og skrev sit opslag på X om at regulere ulven ved skydning, fordi EU-Kommissionen har åbnet for at ændre et direktiv, som freder ulve.

- Der er en troldehær, der angriber mine synspunkter, siger han.

Han mener ikke, at han har overtrådt en etisk grænse ved at opfordre til at skyde ulve for at regulere antallet.

Han har tidligere oplevet at blive truet af ulvefortalere og har hevet enkelte i retten, hvor han ikke fik medhold.

Asger Christensen har indsendt en appel til X, som er en privat virksomhed, der selv bestemmer, hvem mediet vil have som medlem.

- Ulvedebatten er meget sort/hvid. De mennesker, der elsker ulve, angriber virkelig min profil og mig som person. Det skal jeg som politiker tåle, og det er bare virkeligheden.

- Det bekymrer mig meget, at man som privat virksomhed kan lukke min konto på det grundlag, siger Asger Christensen.

/ritzau/

  • Ulve
    Ulven er fredet i EU, og i Danmark stiger antallet år for år, efter at den geninvandrede. Her ses ulve fotograferet i Københavns Zoo. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder