Annonce
Politik

Politikere: Ingen grund til at nedlægge regionerne

En række regionspolitikere i Region Sjælland ser hovedrystende til, mens et politisk flertal på Christiansborg planlægger at nedlægge landets blot fire år gamle regioner.

Seks år. Længere levetid får landets fem regioner måske ikke. Regionerne, der blev oprettet som afsløsere for amterne i 2007 kan være på vej mod at blive nedlagt igen.

I øjeblikket tegner der sig et politisk flertal på Christiansborg for at lade andre instanser overtage regionernes opgaver, og senest kan Berlingske i dag fortælle, at statsminister Lars Løkke Rasmussen på fredag vil fremlægge en plan, der skal afskaffe regionerne i løbet af blot to år.

Men det er en rigtig dårlig idé, mener en række medlemmer af regionsrådet i Region Sjælland.

Folketidende.dk sendte i slutningen af sidste uge en mail til samtlige 41 politikere i regionsrådet for at høre deres mening om sagen. Blot otte af de 41 har svaret, og de er næsten alle enige om, at det ikke hjælper noget at nedlægge regionerne.

- Regionerne er en succes. Vi har et af de mest effektive sundhedsvæsner i verden. Produktiviteten er steget gennem alle årene, hvor regionerne har eksisteret. Der er helt styr på økonomien, aftalerne med regeringen er overholdt og regionerne har gennemført den største sygehusreform i Danmarkshistorien. Kvaliteten i nehandlingerne er øget, og patienttilfredsheden er i top, skriver Knud Munksgaard fra De Radikale blandt andet i sit svar.

Socialdemokraten Ole Maqweis mener heller ikke, at regionerne skal nedlægges, og han er enig med Knid Munksgaard i, at det er lykkedes at gøre et godt stykke arbejde ud fra de rammer, som landspolitikerne har udstukket.
- Man skulle måske på Christiansborg overveje at ændre eller revidere lovgivningen om regionernes virke og muligheder, inden man begynder at kritisere det arbejde, de faktisk har lavet indenfor de rammer, der nu engang er givet, og som er for snævre og ufleksible, skriver Ole Marqweis.

Hans partikollega, regionsrådsformand Steen Bach Nielsen, mener også, at regionerne har gjort det godt og påpeger, at der næppe vil være nogen økonomisk gevinst ved at nedlægge regionerne.
- Der er ikke noget, der er gratis, og regionerne har vist sig at kunne styre udgifterne i sundhedsvæsnet langt mere effektivt end nogen anden administration har kunnet gøre, og med lavere administrationsomkostninger end det, der er gældende for mange af de institutioner, staten selv administerer, skriver han.

Formanden for regionens sygehusudvalg, SFs Flemming Stenild, er heller ikke begejstret. Han frygter, at den demokratiske styring af regionerne forsvinder.
- Der vil ske det, at en uendelig mængde af småsager vil ende i Folketinget, og det er Folketinget slet ikke gearet til. De kan ikke drive institutioner på den måde, så i virkeligheden vil indflydelsen og bestemmelsesretten over sygehusvæsnet overgå til nogle styrelser og nogle embedsmænd i ministerierne, og det vil blive utroligt svært for borgergrupper og kommuner at påvirke, spår han.

Løsgængeren Kate Sørensen er den eneste af de otte politikere, der har svaret på folketidende.dks mail, som mener, at det er en god idé at nedlægge regionerne.
Hun peger blandt andet på en efter hendes opfattelse uhensigtsmæssig placering af regionens kommende supersygehus i Køge, afskaffelsen af lægebilerne, samt at patienter nu kan blive sendt til behandling på sygehuse udenfor regionen, hvilket gør det sværere og dyrere for pårørende at besøge dem.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem