Annonce
Politik

Politikere narres af artikler fra tvivlsomme medier

Seks ud af syv af de skriftlige spørgsmål fra en række kritiserede medier stammer fra Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer. De øvrige er stillet af medlemmer af Venstre eller Enhedslisten. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Folketingsmedlemmer har flere gange brugt artikler fra manipulerende medier, når de stiller ministerspørgsmål.

Tvivlsomme artikler fra yderst tvivlsomme kilder sætter ikke kun dagsordenen på de sociale medier. De bliver også inddraget i Folketinget, hvor politikerne stiller spørgsmål til ministrene med afsæt i misvisende oplysninger. Det skriver Politiken.

Mindst 69 skriftlige spørgsmål siden 2015 baserer sig på artikler fra 24nyt, NewSpeek, Den Korte Avis og Dagens.dk.

Det er medier, som et ekspertpanel af medieforskere i onsdagens Politiken betegnede som "junkmedier" efter at have gennemgået knap 250 artikler på baggrund af 20 kriterier for god journalistik.

Medierne får stemplet, fordi de ifølge forskerne ofte misinformerer, udelader væsentlige oplysninger og sjældent hører modparten.

I Politikens gennemgang af de 69 spørgsmål er der flere eksempler på, at politikere henviser til oplysninger, som viser sig at være forkerte.

Eksempelvis bad Dansk Folkepartis Pia Adelsteen i 2018 Justitsministeriet redegøre for en sag om to arabiske mødre, der ifølge Den Korte Avis stod på en gangbro, mens deres børn kastede sten mod en bil.

Rigspolitiet undersøgte sagen og konkluderede, at der ikke var hold i historien.

- Jeg kan ikke sidde og bruge min tid på at finde ud af, om en journalist har været god nok eller ej, for så ville jeg få nok at se til, siger Pia Adelsteen i dag til Politiken.

Politikernes brug af de omtalte junkmedier er "problematisk", mener professor i statskundskab på Aarhus Universitet Michael Bang Petersen, der forsker i misinformation.

- Politikerne opfører sig her ligesom mange borgere på sociale medier. De vurderer ikke kritisk, om informationen er rigtig eller forkert. Det handler udelukkende om at fastholde sit eget perspektiv. Og det risikerer at skævvride den offentlige debat, siger Michael Bang Petersen.

Seks ud af syv af de skriftlige spørgsmål fra de kritiserede medier stammer fra Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer. De øvrige er stillet af medlemmer af Venstre eller Enhedslisten.

Spørgsmålene handler stort set alle om indvandring, muslimer eller udvisning af kriminelle.

I forbindelse med de 69 skriftlige spørgsmål har ministerierne blandt andre måttet aktivere Politiets Efterretningstjeneste (PET), Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen, Københavns Universitet og Indsamlingsnævnet for at besvare dem.

  • Folketinget skal tage stilling til automatisk organdonation
    Seks ud af syv af de skriftlige spørgsmål fra en række kritiserede medier stammer fra Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer. De øvrige er stillet af medlemmer af Venstre eller Enhedslisten. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet