Annonce
Politik

Politikere vil ændre det danske valgsystem

Kandidater, der får flere personlige stemmer end deres partifæller, risikerer at misse en plads i Folketinget.

Ifølge tal fra Indenrigsministeriet er 21 politikere siden 2001 gået glip af en plads i Folketinget på trods af, at de fik flere personlige stemmer end deres partikolleger fra samme storkreds, skriver Berlingske.

Det skyldes, at kun omkring halvdelen af danskerne afgiver en personlig stemme på en kandidat under et folketingsvalg, og derfor har fordelingen af listestemmer og opstillingskredsen en stor betydning for, hvem der bliver valgt til Folketinget.

Flere folketingsmedlemmer mener, at valgsystemet er problematisk.

- Det er et problem, at man kan blive valgt til Folketinget med et lavere personligt stemmetal end en anden på listen. Listestemmerne er en joker i fordelingen af stemmerne, og den demokratiske gennemskuelighed for vælgerne er meget vanskelig, siger folketingsmedlem Jacob Lund (S) til Berlingske.

Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen, tror, at mange vælgere overser vigtigheden af, hvem der stiller op i de enkelte kredse.

Dansk Folkeparti er klar til at ændre på reglerne og SF's gruppeformand, Jonas Dahl, siger til avisen, at partiet længe har været parat til at ændre den nuværende valglovgivning.

Den radikale gruppeformand, Camilla Hersom, er også klar til at se nærmere på valgsystemet.

- Helt grundlæggende mener vi, at det selvfølgelig skal være borgernes vilje, som slår igennem til valget, og derfor skal det være de personlige stemmer, som er afgørende. Hvis man kan finde måder at rette op på de uretfærdigheder, som kan ske i vores nuværende system, så er vi absolut åbne for at se på det, siger hun til Berlingske.

Det har ifølge avisen ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigs- og økonomiminister, Morten Østergaard (R).

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?