Annonce
Politik

Politikere vil sende førerløse S-tog i udbud

Onsdag morgen mødes den radikale transportordfører, Andreas Steenberg, med regeringen og DF for at indgå en politisk aftale om at gøre S-togene førerløse. Foto: /ritzau/Lars Krabbe/arkiv

13 millioner ekstra passagerer om året vil kunne køre med S-tog i hovedstadsområdet, hvis de bliver førerløse.

S-togene, der kører i hovedstadsområdet, skal være førerløse i fremtiden. Det er planerne i en ny politisk aftale, der ventes indgået onsdag morgen.

Det oplyser den radikale transportordfører, Andreas Steenberg, hvis parti er klar til at gå med i aftalen sammen med regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

- Det vil betyde, at man kan flytte 12-13 millioner ekstra passagerer ind i S-togene om året, fordi man simpelthen kan køre flere S-tog, fortæller Andreas Steenberg.

- På den måde er det noget af det bedste, vi kan gøre for at skabe udvikling i hovedstaden, løse trængselsproblemerne og løse problemerne med luftforurening.

Det ventes at koste samlet set 4,5 milliarder kroner at ombygge S-togsnettet til førerløs drift. Men pengene vil ifølge Steenberg komme ind igen takket være de højere billetindtægter.

Et andet led i planen er, at driften af de førerløse S-tog skal i udbud til private.

Det sker efter forbillede fra den københavnske metro, hvor det er Metroselskabet, der ejer stationer, skinner og tog, men private der står for driften.

Den model får kritik af Enhedslisten. Partiets transportordfører, Henning Hyllested, påpeger, at S-tog er en af DSB's store indtægtskilder.

- Det vil være en katastrofe, hvis S-togene privatiseres, skriver han i en pressemeddelelse.

- Internationale erfaringer taler imod. Det bliver både dyrere og dårligere togdrift, når private skal ind og tjene penge på pendlerne og de rejsende.

Men den valgte model er ifølge Andreas Steenberg faktisk den, DSB selv ønsker.

- Det bliver DSB, der har S-togssystemet og så køber drift ind hos en privat. Ligesom man køber rengøring, siger han.

- Det fungerer godt i metroen. Og når vi ikke har valgt som stat at udvikle det it-system (der skal drive togene, red.) i metroen, så vil det være en dårlig idé ikke at købe det it-system hos en privat, som har prøvet det før.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) offentliggjorde i juni den analyse, der ligger til grund for de nye planer for S-togene.

Dengang fremhævede han blandt andet, at de førerløse tog vil kunne give S-tog døgnet rundt, højere punktlighed og færre aflyste afgange. Ministeren har også tidligere, i et interview med Berlingske i juni, talt for at sende S-tog i udbud.

- Jeg synes, at togdriften er meget dyr i Danmark. At effektivisere togdriften for at gøre den billigere er en nødvendighed, for at togdriften kan have en fremtid i Danmark, sagde ministeren til Berlingske.

  • Folketingets åbning.
    Onsdag morgen mødes den radikale transportordfører, Andreas Steenberg, med regeringen og DF for at indgå en politisk aftale om at gøre S-togene førerløse. Foto: /ritzau/Lars Krabbe/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele