Pædagoger skal specialiseres efter tre spor i en ny uddannelse, som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har aftalt med Enhedslisten og Dansk Folkeparti.
Parterne har aftalt at sende et lovforslag i høring senest 1. juli. I efteråret drøfter parterne høringssvarene til lovforslaget med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.
- Jeg er rigtig glad for, at vi har et bredt politisk flertal. Det er et stærkt signal til hele den pædagogiske verden, siger Morten Østergaard (R).
Hans udsagn undrer De Konservatives uddannelsesordfører, Vivi Kier. Onsdag lovede hun hos ministeren at forhandle lovforslaget, som erstatter loven om pædagoguddannelsen, når høringssvarene er kommet, oplyser hun.
- Vi sagde, at vi gerne vil være med til at ændre pædagoguddannelsen. Ministeren siger nu, at han er glad for at have et bredt flertal. Det virker som en uerfaren minister, siger Vivi Kier.
Pædagoger skal stadig uddannes i tre et halvt år. Det første år er fælles. Derefter vælger de studerende mellem småbørnspædagogik fra nyfødte til fem år, skole- og fritidspædagogik for 6-18-årige samt social- og specialpædagogik.
Sporet om social- og specialpædagogik retter sig mod: a) børn og unge med særlige behov, b) udsatte mennesker med misbrug, hjemløshed og prostitution og c) handicappede med fysiske og psykiske skavanker.
Samtidig styrkes uddannelsen, så pædagoger bedre kan samarbejde med lærere i folkeskolen, hvor pædagogerne skal spille en større rolle efter skolereformen, og desuden lægges der op til et bedre samarbejde med socialrådgivere og sygeplejersker.
- Fremtidens pædagoger skal være mere specialiserede og bedre til at samarbejde med andre, siger Morten Østergaard.
I det første fælles uddannelsesår lærer de studerende pædagogik, udviklingspsykologi, sundhed, dansk og kommunikation, samfund, æstetiske lærings- og udtryksformer samt it- og mediepædagogik.
-
Foto: Anders Knudsen
