Et bredt flertal i Folketinget har ved en afstemning torsdag i Folketingssalen vedtaget SVM-regeringens lovforslag om at udvide fristen for at give borgere ret til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling.
Fristen bliver udvidet fra én til to måneder. Det kommer til at omhandle mennesker, der er blevet henvist til sygehusbehandling og er blevet udredt i perioden fra 1. juni i år og frem til og med 31. december næste år.
Lovforslaget blev vedtaget af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne sammen med SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.
Lovændringen handler om mennesker, der har behov for somatisk behandling. Det vil sige kropslig behandling.
Når regeringen har ønsket at udvide fristen for det udvidede frie sygehusvalg, der også går under navnet behandlingsgarantien, sker det for at lette presset i sygehusvæsenet.
Her har man svært ved at leve op til den nuværende behandlingsgaranti.
Den giver i øjeblikket borgere ret til at bestemme, hvilket privathospital man vil behandles på, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage.
Regeringens lovforslag, som altså nu er vedtaget, blev mødt med vidt forskellige reaktioner.
Hos Danske Patienter, der er paraplyorganisation for 23 medlemsorganisationer med 900.000 patienter og pårørende, er man imod at udvide behandlingsgarantien.
Også Gigtforeningen er imod, ikke mindst fordi mange af foreningens medlemmer har smerter, som kan blive endnu større med den fordoblede frist.
Behandlingsgarantien på 30 dage er blevet kritiseret for at skævvride sundhedsvæsenet. Det skyldes, at også patienter med mindre komplicerede gener har fået adgang til behandling på privathospitaler efter 30 dage.
Det kan samtidig betyde, at andre borgere med komplicerede lidelser har ventet længe på at få behandling, selv om de egentlig har haft mere brug for det.
Blandt andet i Dansk Sygeplejeråd har man i mange år været kritisk over for at have en behandlingsgaranti på 30 dage.
/ritzau/