Annonce
Politik

Politisk flertal vil reformere EU's grænsesamarbejde

Indtil videre har EU løbende godkendt dansk grænsekontrol. Men politisk flertal vil have bestemmelsesret.

Der er et flertal for at arbejde for nye regler i Schengen-samarbejdet, så Danmark selv kan bestemme, hvor længe der skal være grænsekontrol.

Venstre foreslog det mandag, og partiet bakkes op af blandt andre De Konservative, Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet, som har foreslået noget lignende.

- Det lyder godt, vi har selv foreslået præcis den samme ændring af Schengen-samarbejdet, så de enkelte lande selv kan bestemme, om de vil have en grænsekontrol, siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S).

Dermed skal Danmark skaffe allierede blandt EU's medlemslande til at ændre det indre og ydre grænsesamarbejde kaldet Schengen.

Siden januar 2016 har Danmark kontrolleret biler, der passerer den dansk-tyske grænse. Regeringen har løbende fået lov til at fortsætte kontrollen under forudsætning af, at den er midlertidig.

Venstre foreslog mandag derfor at arbejde for at reformere Schengen-samarbejdet og dermed indføre permanent grænsekontrol.

Venstre vil også gøre det muligt at foretage kontrol af biler, der rejser ud af Danmark.

Desuden vil regeringspartiet investere 50 millioner kroner i ny overvågningsteknologi i form af sensorer og droner, der kan supplere og til dels erstatte noget af det mandskab, der lige nu står for kontrollen. Det passer S godt.

- Det ligger i forlængelse af vores egen politik, så det har vi ingen problemer med, siger Mattis Tesfaye til begge dele.

Han svarer ikke direkte på, om partiet vil have permanent grænsekontrol.

- Vi har allerede etableret en grænsekontrol, og vi kan ikke se en afslutning på det.

- Jeg tør ikke garantere, at den skal være der, til solen brænder ud. Den er der, fordi vi ikke har styr på de ydre grænser. Vi har ikke et særskilt ønske om at genere danskere eller udlændinge ved den dansk-tyske grænse, siger Mattias Tesfaye.

Socialdemokratiets spidskandidat til EU-Parlamentet, Jeppe Kofod, siger i en skriftlig kommentar, at partiet vil arbejde for det efter det europæiske valg søndag 26. maj.

- Vi håber, at det betyder, at Venstre nu vil bakke os op, når vi vil rejse kravet om nye regler for grænsekontrol overfor den nye EU-Kommission efter valget, siger Jeppe Kofod.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle