Annonce
Politik

Politisk flertal vil udvise flere kriminelle udlændinge

Bandeuro skaber nyt politisk pres for flere og mere effektive udvisninger af kriminelle udlændinge.

Sommerens bandekonflikt puster til et politisk flertals ambitioner om at udvise flere kriminelle udlændinge fra Danmark. Det skriver Jyllands-Posten.

Regeringen har bedt en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, der skal komme med bud på nye stramninger, om at sætte farten op. Målet er, at Folketinget kan begynde at behandle eventuelle ændringer inden årets udgang.

Regeringen bakkes op af både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet vil afskaffe de såkaldt betingede udvisninger. Det er det, en dømt udlænding får, hvis domstolen vurderer, at en udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Sådanne "gule kort" kan en person få flere af, uden at det nødvendigvis fører til udvisning. Derfor er de nærmest nytteløse, mener retsordfører Trine Bramsen (S).

- Vi har svært ved at se, hvorfor mennesker, der eksempelvis er dybt involveret i bandekonflikter, skal kunne få flere gule kort, så de fortsat kan være i Danmark, siger hun.

Dansk Folkeparti er enig i kritikken. Partiet vil dog ikke afskaffe de betingede udvisninger, før nye konkrete stramninger sættes i stedet.

Og her mangler Socialdemokratiet svar, mener udlændingeordfører Martin Henriksen. Han kalder S-forslaget "et symbolsk slag i luften".

Trine Bramsen mener, man er på "juridisk kompliceret grund, hvor blandt andet de europæiske menneskerettigheder skal passes ind".

De konkrete stramninger, der skal erstatte de betingede udvisninger, kræver rådgivning fra Justitsministeriet, siger hun.

Direktør i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen vurderer, at det er muligt for danske politikere at stramme udvisningsreglerne. Også inden for konventionerne, som de tolkes i dag.

- Så længe de grundlæggende rettigheder respekteres, tror jeg, at både danske og internationale domstole vil være med til at rykke hegnspælene, hvis man går sagligt og rimeligt til værks, siger han til Jyllands-Posten.

Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, siger, at partiet vil gøre alt, hvad det kan, for at stramme op, så flere kan blive udvist.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing