Annonce
Politik

Politisk redaktør: Enhedslisten roder rundt i Rwanda-spørgsmål

Politisk ordfører Mai Villadsen (EL) har forsøgt at skabe klarhed om, hvilke konsekvenser Enhedslisten vil drage, hvis regeringen gennemfører planer om et modtagecenter i Rwanda. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politisk redaktør Casper Dall har svært ved at se, hvilke konsekvenser Enhedslisten vil have i Rwanda-sag.

Vil Enhedslisten vælte regeringen, hvis den gennemfører sine planer om at etablere et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda i Afrika?

Svaret på det spørgsmål blæser tilsyneladende ubesvaret i vinden, efter at politisk ordfører Mai Villadsen (EL) ellers har forsøgt at præcisere partiets holdning til sagen.

- Jeg er sikker på, hvad Enhedslistens holdning er til regeringens ambitioner om et modtagecenter i Rwanda.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men jeg er ikke sikker på, hvad konsekvenserne ved, at regeringen vil realisere det her, er fra Enhedslistens side over for regeringen, siger Casper Dall, der er politisk redaktør hos Avisen Danmark.

I august sagde Mai Villadsen ved Enhedslistens sommergruppemøde, at "jeg har meget svært ved at se, at Enhedslisten kan bakke op om sådan et projekt".

Hun sagde samtidig, at partiet ville vente med at adressere eventuelle ultimative krav til valgkampen.

Fredag aften sagde Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, så i Politiken, at hun "ikke kan afvise, at vi vil blive ved med at støtte en regering, der gør det her", med adresse til Rwanda-projektet.

Link til artikel i Politiken

Mai Villadsen reagerede hurtigt på sociale medier, hvor hun gjorde det klart, at regeringen skal føre en politik, der overholder menneskerettigheder og konventioner.

Senere fredag aften sagde hun til Ritzau:

- Hvis den (regeringen, red.) ikke gør det, vil det udløse en afgrundsdyb, alvorlig krise mellem os og den regering, der godt kan ende med, at den falder, fordi vi så ikke kan bakke den op.

Altså ikke noget ultimativt krav til regeringen fra Enhedslisten om at droppe Rwanda-projektet, hvis regeringen vil blive siddende.

Spørgsmål: Hvorfor kan Mai Villadsen tilsyneladende ikke sige, at "vi vælter regeringen, hvis den arbejder videre med det her Rwanda-projekt?".

- Det virker, som om Enhedslisten har brug for rigtig lang tid til at drøfte det her Rwanda-spørgsmål internt i partiet.

- Og det var nok derfor, vi ikke fik noget klart svar fra Mai Villadsen og Rosa Lund i august på sommergruppemødet, siger Casper Dall.

Avisen Danmarks politiske redaktør mener, at Mai Villadsen bør få afklaret med Enhedslistens hovedbestyrelse, hvordan man kan skabe en klarere kommunikation om emnet.

- For hvis Mai Villadsen og Rosa Lund skal klare de næste 16-17 dage i valgkampen med den linje, de øjensynligt er blevet enige om, så kan det godt blive en lang valgkamp for Enhedslisten, siger han.

- Man skal være opmærksom på, at dette ikke er fuldstændig ligegyldigt, når det gælder venstrefløjsvælgere.

- Der er rigtig mange venstrefløjsvælgere, for hvem denne idé om et modtagecenter i et tredjeland uden for EU er en rød klud i ansigtet og noget, man virkelig håber, at nogle venstrefløjspartier og centrumvenstrepartier vil forsøge at få droppet hos Socialdemokratiet.

- Dér har Enhedslisten nu placeret sig i en meget svær kommunikativ situation, fordi de roder rundt i, hvad deres linje skal være, siger Casper Dall.

Ritzau har lørdag uden held forsøgt at få en kommentar fra Mai Villadsen.

/ritzau/

  • Ã ... bningsdebat i Folketinget
    Politisk ordfører Mai Villadsen (EL) har forsøgt at skabe klarhed om, hvilke konsekvenser Enhedslisten vil drage, hvis regeringen gennemfører planer om et modtagecenter i Rwanda. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar