Det går ikke så godt med inklusion i folkeskolen, som undervisningsminister påstår, mener forsker bag tallene.
Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) glemmer de negative konklusioner, når hun fremlægger ny forskning.
Det mener professor på Aarhus Universitet Niels Egelund, der er en af forfatterne bag to rapporter om inklusion, som ministeren i denne uge brugte som fundament for at sige, at det går godt med inklusion i den danske folkeskole. Det skriver Jyllands-Posten.
Niels Egelund mener, at ministeriet, der i første omgang udsendte en pressemeddelelse om forskningen, og ministeren skævvrider forskernes konklusioner.
- Det er mystisk, at ministeren kører derudaf med de gode nyheder i rapporterne, og at hun bruger så lidt tid og plads på at fortælle offentligheden om de ganske store problemer med inklusionen, som vi helt tydeligt peger på i rapporterne, siger han til Jyllands-Posten.
- Det er et helt skævt billede, som hun tegner. Når man bruger i alt fire millioner kroner på, at vi skal forske i inklusion, hvorfor så ikke tage fat på de reelle problemer, som vi afdækker, fortsætter han.
I pressemeddelelsen fra Børne- og Undervisningsministeriet lød det, at "flere elever er blevet en del af den almene undervisning i folkeskolen", og at omstillingen til mere inklusion ikke har påvirket elevernes faglighed og trivsel væsentligt.
Men det er kun en lille del af rapporterne ifølge Niels Egelund, der også undrer sig over, at forskerne ikke blev taget med på råd i forhold til pressemeddelelsen.
Af negative konklusioner kan nævnes, at forskerne slår fast, at det er meget svært at afgøre, om der er fulgt ekstra ressourcer med den enkelte elev, der bliver inkluderet i en almindelig skoleklasse, og at få af kommunerne øremærker penge til inklusion.
Yderligere siger mange lærere i undersøgelsen, at de ikke bliver efteruddannet i at håndtere de inkluderede elever.
Ellen Trane Nørby afviser over for Jyllands-Posten, at hun og ministeriet fordrejer forskernes resultater.