Annonce
Politik

Professor: En brexitaftale er tæt på og dog langt væk

Premierminister Theresa May mødtes lørdag med Kommisionens præsident Jean-Claude Juncker for at diskutere aftale-udkastet. Foto: Yves Herman/Reuters

Søndag mødes EU's ledere i Bruxelles for at godkende skilsmissepapirerne for Storbritanniens udtræden af EU.

Selv om EU's stats- og regeringschefer søndag ventes at nikke ja til en aftale om briternes udtræden af unionen, er det slet ikke til at sige, hvordan forholdet til Storbritannien reelt kommer til at se ud.

Det siger EU-professor ved Københavns Universitet Marlene Wind, efter at hun har læst den politiske erklæring.

Lang tids tovtrækkeri fik torsdag en foreløbig afslutning, da EU og Storbritannien fandt fælles fodfæste om udkastet til den politiske erklæring.

Men der er ikke meget reelt indhold i den, vurderer professoren.

- Det er en meget, meget lang og løs hensigtserklæring med meget lidt konkret indhold. Alt er til diskussion. Der er ingen sikkerhed for noget som helst i den her aftale.

- Det er ikke til at sige, hvad det hele ender med, siger Marlene Wind.

Det luftige sprog i erklæringen skyldes ifølge Wind, at dens formål er at overbevise britiske parlamentsmedlemmer om at stemme ja til aftalen.

Dokumenterne skal godkendes i både det britiske parlament og EU-Parlamentet, før en aftale er i stand.

Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at der er tilfredshed med aftalen i premierminister Theresa Mays hjemland.

Hverken tilhængere eller modstandere af brexit ser det som en god aftale, lyder Marlene Winds vurdering. Tilhængerne vil have et mere markant brud med EU, mens modstanderne fortsat vil foretrække at blive i EU.

Tidligere brexitminister Dominic Raab, der forlod regeringen i protest mod udtrædelsesaftalen, siger sågar, at han anser Mays aftale som værre end at blive i EU.

Uroen og utilfredsheden i Storbritannien kan betyde, at det hele ender med en ny folkeafstemning om EU, selv hvis EU-landene som ventet godkender skilsmissepapirerne søndag.

- Det bliver umådeligt svært for May at få opbakning i parlamentet. Aftalen er slet ikke spiselig.

- Og hvis det her går i vasken, så er vi tættere på en ny folkeafstemning, end vi længe har været, siger Marlene Wind.

Topmødet søndag anses mest af alt som ceremonielt, hvor EU-lederne blot skal give deres ja. Mødet er sat til at vare cirka tre timer, hvilket er sjældent set i EU-sammenhæng.

Den politiske erklæring udgør sammen med udtrædelsesaftalen, som parterne i sidste uge blev enige om, et udkast til de afgørende dokumenter for skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien.

  • British PM May meets with European Commission President Juncker to discuss draft agreements on Brexit, at the EC headquarters in Brussels
    Premierminister Theresa May mødtes lørdag med Kommisionens præsident Jean-Claude Juncker for at diskutere aftale-udkastet. Foto: Yves Herman/Reuters
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem