Kun 1000 danskere har pendlerkort til Storebæltsbroen, men en lavere pris vil være god for samfundsøkonomien.
Det er kun et fåtal af bilisterne, der vil få glæde af lavere pendlerpriser på Storebæltsbroen.
Ikke desto mindre vil Venstres forslag være godt for samfundsøkonomien, vurderer Mogens Fosgerau, som er professor i transportøkonomi ved DTU Transport.
- Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv tror jeg, det er fornuftigt at starte med pendlerne, fordi det har positiv betydning for arbejdsmarkedet, som også påvirker resten af samfundet, siger han til Ritzau.
I det netop forgangne år kørte mere end 9,9 millioner personbiler over Storebælt svarende til et gennemsnit på lidt over 27.000 per dag.
A/S Storebælt, som står for driften af forbindelsen mellem Fyn og Sjælland, oplyser til sammenligning, at cirka 1000 bilister har en såkaldt pendleraftale.
Det er denne ordning, som Venstre vil gøre 40 procent billigere gennem lavere pris og højere befordringsfradrag.
Sker dette, vil det formentlig udløse et hop i pendlertrafikken, vurderer Mogens Fosgerau.
- Det vil føre til mere pendling over Storebælt, men det er svært at sige hvor meget. Det kan godt stige med 50 eller 100 procent, men kommer det over 2000 pendleraftaler, vil det være overraskende, konstaterer han.
Den stigende trafik vil både have positive og negative effekter.
- Det vil få arbejdsmarkedet på begge sider af Storebælt til at hænge tættere sammen, og det er der en række samfundsmæssige fordele ved. Omvendt vil det selvfølgelig give mere trafik, og det er der en miljøbelastning ved, påpeger professoren.
Når man vurderer effekterne mod hinanden, ser Mogens Fosgerau et plus på bundlinjen.
- Udgangspunktet er, at vi har høje udgifter på transport og samtidig en ekstra betaling på Storebælt, så jeg vil gætte på, at resultatet med stor sandsynlighed vil være et samfundsøkonomisk overskud, konkluderer professoren.