Annonce
Politik

Professor: Klimamål om CO2-reduktion er ambitiøst og ukonkret

Peter Birch Sørensen, der var formand for Klimarådet fra 2014 til 2018, mener, det er godt, at de røde partier vil sætte ambitiøse mål på klimaområdet. Han påpeger samtidig, at det er uklart, hvor meget tiltagene kommer til at koste. (Arkivfoto). Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Peter Birch Sørensen mener, det er godt at få sat retning på klimaambitionerne, hvis pris er svær at vurdere.

- SF har i 40 år kæmpet for, at Danmark skal være i eliten på det grønne område. Det har vi landet her i aften. Vi leverer 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Så klart udtrykte SF-formand Pia Olsen Dyhr sig, da SF sammen med Socialdemokratiet og Enhedslisten onsdag aften forpligtede sig til at arbejde for en CO2-reduktion på 70 procent inden 2030.

SF havde sammen med De Radikale, Enhedslisten og Alternativet før folketingsvalget sat et mål om, at udledningen af drivhusgasser skulle reduceres med netop 70 procent inden 2030. Mens Socialdemokratiet havde 60 procent som model.

Mens viljen er til stede, kniber det foreløbig mere med at få konkretiseret, hvordan det bliver muligt at leve op til Pia Olsen Dyhrs ord om at levere reduktionen på 70 procent. Og finde pengene.

S-formand Mette Frederiksen mødtes torsdag med professor ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen, som fra 2014 til 2018 var formand for Klimarådet.

Han siger, at mødet på Christiansborg mest havde karakter af "brainstorming".

Peter Birch Sørensen fremhæver, at "det er altid de sidste procent, der er de dyreste", i forhold til om målet for CO2-reduktionen ligger på 60 eller 70 procent.

- Der mangler stadig at blive konkretiseret, hvordan vi får de sidste procent med. Der ligger til gengæld rigtig mange forslag og tiltag, som man kan igangsætte i de nærmeste år.

- Vi har talt om behovet for at øge investeringer i forskning og udvikling, så vi forbedrer muligheden for reduktioner, når vi kommer lidt længere frem, siger han.

De røde partier ved godt, at det bliver en udfordring at nå op på en reduktion på 70 procent.

I et internt dokument fra forhandlingslokalet, som Ekstra Bladet opsnappede onsdag, lyder det:

- Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent.

- Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå det mål.

Peter Birch Sørensen mener, det er fint at angive en retning for ambitionerne på klimaområdet.

- Men der mangler stadig noget overblik over, præcist hvor meget det vil koste, og hvilke virkemidler vi kan anvende, siger han.

Den tidligere formand for Klimarådet peger på transportsektoren som et sted, hvor der vil ske store ændringer for danskerne, herunder overgangen til nulemissionsbiler.

I husstandene kommer mange til at skulle vænne sig til at opvarme boligen på en anden måde, for eksempel med varmepumper, siger han.

Peter Birch Sørensen påpeger, at det er meget svært at sige noget præcist om, hvor meget dyrere det vil blive at lave en CO2-reduktion på 70 procent i stedet for 60 procent.

Det afhænger ifølge ham af, "hvad det er for konkrete tiltag, man snakker om, og i hvilket omfang man vil opnå det".

Administrerende direktør Lars Aagaard fra interesseorganisationen Dansk Energi siger til Jyllands-Posten, at regningen formentlig ville ende på cirka ti milliarder kroner om året, hvis reduktionen var på 60 procent.

  • RB PLUS Klimarådets analyse
    Peter Birch Sørensen, der var formand for Klimarådet fra 2014 til 2018, mener, det er godt, at de røde partier vil sætte ambitiøse mål på klimaområdet. Han påpeger samtidig, at det er uklart, hvor meget tiltagene kommer til at koste. (Arkivfoto). Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet