Professor: Nedskæringer betyder færre medarbejdere

Tusindvis af studerende fyldte gaderne torsdag for at protestere imod regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet på 8,7 milliarder kroner.

Ifølge regeringen handler det om at effektivisere, så der bliver frigjort nogle ressourcer. Det kan for eksempel være ved at skære i administrationen, så det ikke går ud over eleverne og uddannelsernes kvalitet.

Men ifølge professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh vil det betyde færre medarbejdere på uddannelserne.

- Det er en effektivisering af basisproduktionen. Det er for eksempel blevet sagt af Venstres ordfører for ungdomsuddannelser Peter Juel Jensen, at man kan sørge for at spare på rengøringen og pedeller, så man ikke behøver at fyre medarbejdere.

- Og det er jo tåbelige udsagn. Nedskæringerne vil betyde færre medarbejdere, siger han til Ritzau.

Han påpeger dog, at man skal være opmærksom på, at det er nedskæringer på otte procent i hver uddannelsessektor.

- Så det er ikke nødvendigvis alle uddannelser, der bliver ramt lige meget.

- Vilkårene er meget forskellige for de forskellige uddannelsessteder. For universiteterne er det sikkert nogenlunde tilgængeligt at indfase besparelserne, hvis man omstrukturerer uddannelsesudbuddet, så der bliver færre optag.

Men for gymnasieskolerne er det noget andet, påpeger Per Nikolaj Bukh, da de er meget styret på indholdssiden og på klassekvotienten.

- Regeringen er jo meget nidkære med, at der højst må være 28 elever i klassen. Gymnasierne har ikke så mange frihedsgrader. Og det kan være vanskeligt for de små gymnasier, da det er meget dyrt at drive dem. Så otte procent er meget for dem.

Derfor skal politikerne blandt andet sørge for, at der er et hensigtsmæssigt antal elever i klasserne i gymnasieskolerne, siger han.

- Der skal sikres midler til at drive de små uddannelsessteder. De skal måske have flere ressourcer og så skal der spares mere andre steder. Det er intelligente, prioriterede besparelser der skal til. Så kan det løftes.