Annonce
Politik

Professor savner løsning på personalemangel i sundhedspakke

Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har tirsdag præsenteret regeringens nye sundhedspakke. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Det store og uløste spørgsmål er, hvordan man skaffer nok sygeplejersker, siger professor Jes Søgaard.

Regeringens intentioner om at løfte sundhedsområdet varigt med fem milliarder er gode, men det løser ikke nødvendigvis manglen på personale.

Det mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi hos Syddansk Universitet (SDU).

- Det store og uløste spørgsmål er, hvordan man skaffer nok sygeplejersker til at imødekomme kapacitetsproblemer i sundhedssektoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er manglende sygeplejersker, der er den begrænsende faktor på sygehusene, siger han.

Regeringen har mandag præsenteret en ny sundhedspakke, der varigt skal afsætte fem milliarder kroner til sundhedsområdet årligt.

Jes Søgaard savner, at der bliver svaret på, hvordan man vil fastholde og tiltrække nyt personale - og særligt sygeplejersker.

En måde er at imødekomme det lønkrav, som sygeplejerskerne tidligere har præsenteret.

- Hvis det sker, kunne man forstille sig, at nogle af dem, der har forladt sygehusene de seneste år, vil komme tilbage, siger han.

- Og så vender man det til en positiv spiral: Jo flere der kommer, jo lettere bliver det for det nuværende personale. Der er jo en ekstra belastning på sygeplejerskerne, fordi der er for få lige nu.

Ifølge professoren sættes der i øjeblikket begrænsninger for operationsafdelinger, fordi der netop er en mangel på sygeplejersker.

- Hvis der ikke er sygeplejersker, som kan passe patienterne, må man ikke operere, siger han.

- Så det hele hænger sammen, og det giver så de flaskehalse, at man falder længere og længere bagud på eksempelvis kræftområdet, siger han.

Som en del af sundhedspakken afsættes der 400 millioner til kræftområdet de næste to år. Fra 2025 hæves beløbet til 600 millioner årligt.

Det er blandt andet resultatet af, at mere end hver fjerde patient i et kræftpakkeforløb ikke fik behandling inden for den såkaldte forløbstid sidste år.

Selv om et lønløft til sygeplejersker forekommer som den oplagte løsning, vil det ikke være ligetil for politikerne, vurderer Jes Søgaard.

- Problemet er, at der vil komme et ramaskrig fra blandt andet fagforeninger for lærere og politibetjente, der også vil kræve et lønløft, siger han.

Professoren har forsøgt at lave en grov beregning for, hvor meget et lønløft til sygeplejerskerne vil koste statskassen.

Ifølge beregningen vil et løft på 4000-5000 kroner per måned koste mellem to og tre milliarder kroner. Og efter skattebetaling vil der være en nettoudgift på op mod 1,5 milliarder kroner, siger han.

/ritzau/

  • Regeringens pressemøde om sundhedspakke
    Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har tirsdag præsenteret regeringens nye sundhedspakke. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget