Når vi lader som om, at prisen på medicin er lige meget, så nedprioriterer vi andre områder, mener De Radikale
Når vi i dag sender et klart signal til medicinalfirmaerne om, at prisen ikke tæller med i vores overvejelser om at tage ny og dyr medicin i brug, så smider vi jo penge ud af vinduet.
Det siger Charlotte Fischer, radikalt medlem af regionsrådet i Hovedstaden.
Sammen med de øvrige radikale regionsrådsmedlemmer har hun sat diskussionen, om prisen kan blive for høj for stadigt dyrere og måske livstidsforlængende medicin, på dagsordenen på Danske Regioners generalforsamling i Aarhus.
- Når Folketinget ikke vil tage ansvar, så må regionerne jo. For vi sidder på en gren, der er ved at brække.
- Vi er nødt til at diskutere, om vi som andre lande også skal overveje prisen på nye, dyre medicintyper, før vi godkender dem, siger Charlotte Fischer.
Diskussionen kommer, fordi udgifterne til sygehusmedicin i 2014 nåede et rekordhøjt beløb på næsten 7,2 milliarder kroner.
Ifølge Amgros, der køber medicin for regionerne, ventes væksten at fortsætte med over ti procent yderligere i år.
Det skyldes ikke mindst ny og særlig dyr medicin. Næsten halvdelen af udgifterne - 3,4 milliarder kroner - går til de 25 dyreste lægemidler. For eksempel ventes udgifter til ny medicin mod hepatitis C fordoblet i år til 330 millioner kroner.
Men også medicin til kræft, sklerose og gigt boner voldsomt ud på regionernes budgetter.
- Det tyder på, at andre lande betaler mindre end os. Derfor er vi nødt til at have et mere gennemskueligt system, siger hun.
- Vi lader som om, at pengene er lige meget, og at vi ikke vil sætte pris på menneskeliv. Men så nedprioriterer vi jo bare indirekte på andre områder, og patienterne får så lov at ligge endnu længere på gangen på de medicinske afdelinger, siger Charlotte Fischer.
Hun peger på, at Region Hovedstaden som de øvrige regioner lige nu er i gang med store besparelser efter grønthøstermetoden, fordi budgetterne løber løbsk.