Redegørelse er første skridt i lang proces mod ny kulturpolitik

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har torsdag præsenteret en redegørelse over kulturlivet i Danmark.

Det er første gang siden 1997, at en sådan redegørelse er blevet lavet. Den skal danne en "grundsten" for regeringens ønske om en ny kulturpolitik, som er formuleret i regeringsgrundlaget.

Redegørelsen viser blandt andet, at kulturelle erhverv i 2021 havde en samlet økonomisk produktion på 188 milliarder kroner.

Samtidig var over 160.000 personer fuldtidsbeskæftigede i branchen samme år.

Jakob Engel-Schmidt mener, at tallene viser, at kulturlivet er "med til at holde hånden under velfærdssamfundet".

- Jeg synes ikke, at kulturlivet er blevet anerkendt for den store betydning, som kulturlivet også har samfundsøkonomisk, beskæftigelsesmæssigt og trivselsmæssigt for det moderne Danmark. Det er kulturredegørelsen med til at cementere og løfte, siger han.

Næste skridt mod den nye kulturpolitik er en debat i Folketingssalen senere i maj om redegørelsen.

Derefter går et arbejde i gang med kulturlivets aktører efter sommerferien.

Kulturministeren kan ikke svare på, hvornår en ny kulturpolitik kan være klar. Han "håber meget", at det kan blive i 2024.

- Det behøver ikke gå stærkt. Processen i sig selv er vigtig, og det er det resultat, der kommer ud af processen, også, siger Jakob Engel-Schmidt.

- Skal man skrive ny kulturpolitik, er det vigtigt at have vidensgrundlaget i orden, før man går i gang med at formulere nye tanker.

Ifølge Jakob Engel-Schmidt kan en ny kulturpolitik eksempelvis indeholde en "offensiv vækst- og eksportplan for vores kulturerhverv".

Redegørelsen viser også, at syv ud af ti borgere i Danmark er aktive kulturforbrugere. Det betyder, at de inden for tre måneder enten har været på bibliotek, på museum, i biograf, til koncert eller scenekunst.

De resterende 30 procent, der sjældent eller aldrig benytter sig af kulturlivet, skal der også være fokus på i en ny kulturpolitik, lyder det fra kulturministeren.

De er også målgruppen for regeringens ønske om et såkaldt kulturpas, der skal give unge uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet gratis adgang til en række kulturtilbud.

Politiske forhandlinger om kulturpasset forventes at starte i efteråret.

/ritzau/