Annonce
Politik

Reform: Studerende skal bestå færre eksamener årligt

Studerende får mere fleksibilitet i deres studier og bedre mulighed for praktik og ophold i udlandet.

Færre eksamener og mere tid til praktik og studieophold i udlandet.

Det er nogle af resultaterne, efter at partierne bag den udskældte fremdriftsreform fredag blev enige om at lempe den to år gamle reform.

De studerende har længe klaget over, at der var for meget vægt på fremdrift og for lidt vægt på læring i reformen.

Den balance bliver der ændret lidt på nu, selv om reformen består og fortsat har til formål at få de studerende hurtigt igennem studierne og ud på arbejdsmarkedet.

Ifølge uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) bliver kravet om, at de studerende skulle opnå minimum 60 såkaldte ECTS-point om året sat ned til 45 point.

- Aftalen tager afsæt i min brede dialog med studerende og uddannelsesinstitutioner, og jeg har lyttet til deres forslag, siger Esben Lunde Larsen og tilføjer:

- De konkrete ændringer afspejler i høj grad ønsker fra universiteterne om større fleksibilitet, uden at vi går på kompromis med målet om at nedbringe studetiderne væsentligt.

Med aftalen ophæves en række centrale regler, blandt andet den obligatoriske tilmelding til fag og prøver, mens der åbnes for mere fleksible redskaber, som universiteterne selv kan vælge at indføre.

Målet er at give universiteterne bedre mulighed for at finde en god balance mellem studiefremdrift og indretning af uddannelserne.

- Jeg er stolt af, at vi med denne brede aftale mindsker bøvl og bureaukrati. Nu giver vi institutionerne bedre muligheder for lokale løsninger og mere frihed, så de kan målrette indsatsen mod de uddannelser, hvor de studerende er mest forsinkede.

Også hos De Radikale er man glad for den ny aftale, der ifølge partiets uddannelsesordfører, Ida Auken, giver de studerende mere frihed og fleksibilitet.

- Det er vigtigt for os, at de studerende læser på fuld tid. Men tvangstilmelding til eksamen var en rigtig dårlig idé. Derfor er jeg glad for, at vi har fundet en bedre løsning, siger Auken.

Aftalen forbedrer også mulighederne for faglig supplering, når bachelorer og professionsbachelorer søger optagelse på en kandidatuddannelse.

Ud over V-regeringen og R er Socialdemokraterne, SF og De Konservative med i aftalen om at justere fremdriftsreformen fra 2013.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem