Regeringens plan om en reform af erhvervsskolerne ser nu ud til at komme til også at indeholde en form for adgangskrav til de unge, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse.
Regeringspartierne åbner nu for, at man skal have minimumkarakterer eller andet, der skal sikre, at eleverne kan følge med på uddannelsen.
Og formanden for Danske Erhvervsskoler Peter Amstrup mener, at det kun vil være på sin plads med adgangskrav på uddannelser for de unge.
- Vi får for mange ind på skolerne, der ikke kan leve op til de faglige krav. Men jeg synes, det er lidt pudsigt, at man ikke laver adgangskrav for alle ungdomsuddannelser, siger Peter Amstrup til Ritzau.
- Vi risikerer, at lukker man et hul et sted, så vil de unge sive et andet sted hen. Og så flytter man bare problemet. Man bør sætte ind allerede i folkeskolen med at fortælle, hvad der kræves af de enkelte uddannelser, siger han.
Peter Amstrup mener, at det eksempelvis kan motivere en folkeskoleelev med mekanikerdrømme til at følge lidt bedre med i tysk, og en kommende elektriker til at spidse blyanten i matematik, da begge fag er vigtige for at klare en uddannelse.
De radikales undervisningsordfører, Lotte Rod, understreger over for Politiken torsdag, at krav til karakterer ikke kan stå alene. Der skal være mulighed for, at man kigger individuelt på den unge.
- For eksempel kan man lave en optagelsessamtale, optagelsesprøve eller en kontrakt med de unge, der ikke har karaktererne, siger Lotte Rod til Politiken.
Heller ikke Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Troels Ravn, afviser, at karakterer kan være en del af optagelseskravet på erhvervsuddannelserne.
Og til DR Nyheder siger SF's folketingsmedlem Lisbeth Bech Poulsen, at kan de unge ikke kan bestå dansk og matematik, så får de det simpelthen alt for svært. Hun peger på, at man eksempelvis kan lave en erhvervsorienteret 10. klasse.
Omkring 17 procent forlader folkeskolens 9. klasse uden at have bestået dansk eller matematik. Og erhvervsuddannelserne har i dag et frafald på 46 procent.
/ritzau/