I sit finanslovsudspil har regeringen afsat 700 millioner for at sikre sig mod mulige brexit-konsekvenser.
Et brexit uden en aftale kan ende med at blive resultatet af længere tids tovtrækkeri mellem EU og Storbritannien.
I hvert fald forbereder regeringen sig på muligheden for et såkaldt hårdt brexit.
For i sit finanslovsudspil for 2019 har regeringen afsat 700 millioner kroner fra reserverne til de potentielle problemer, der kan opstå, hvis Storbritanniens brexit ender uden en aftale.
Det skriver policywatch.dk og finans.dk.
Regeringen bruger dermed mere end halvdelen af regeringsreserven i 2019-2022, som lyder på 1,272 milliarder kroner, på at forberede sig på briternes udtræden af EU.
- Vi har en pulje nede i reserverne på 700 millioner kroner til at imødegå de problemer, der kommer, hvis brexit ender med, at der ikke kommer nogen aftale, eller hvor Storbritannien ikke lever op til dets forpligtelser, siger finansminister Kristian Jensen (V).
Ifølge ministeren er det endnu uklart, hvordan pengene skal bruges. Det vil stå klart, når man kender konsekvenserne af brexit-forhandlingerne, lyder det.
Efter planen skal Storbritannien træde ud af EU den 29. marts 2019. Hidtil er man gået efter at få en aftale for landets farvel på plads i oktober, men der er for nylig blevet åbnet for, at en aftale kan landes endnu senere på året.
Den britiske brexitminister, Dominic Raab, har sagt, at en aftale er i syne, men at det er sandsynligt, at tidsplanen skrider i forhold til at nå i mål med en aftale i oktober.
EU's brexitforhandler, Michel Barnier, har dog sagt, at han stadig har en stærk tro på, at man kan nå frem til en aftale i løbet af efteråret.
Ifølge avisen Financial Times mener nogle britiske ministre, at den reelle deadline for at få en aftale på plads for den britiske udtræden af EU først er ved topmødet i Bruxelles 13.-14. december.