Annonce
Politik

Regeringen dropper at hjemsende afviste syrere med tvang

Selv om sikkerheden er forbedret, skal ingen syrere tvangshjemsendes til Damaskus-provinsen, siger regeringen.

Ingen syrere, der har fået afslag på asyl, skal med tvang udsendes til Damaskus-provinsen i Syrien.

Det har regeringen besluttet, selv om sikkerheden i området er vurderet god nok til det. Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) til TV2.

- Af forskellige årsager mener vi ikke, at vi kan hjemsende (syrere, red.) med tvang. Men det er noget, vi gerne vil kunne gøre, som det gælder andre asylansøgere, siger hun til mediet.

Begrundelsen er ifølge statsministeren, at Danmark ikke vil samarbejde med Syriens præsident, Bashar al-Assad, hvilket er en forudsætning for at kunne udsende nogen med tvang.

Folketingets partier er tirsdag blevet oplyst om beslutningen af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) samt udenrigsminister Jeppe Kofod (S), skriver mediet.

I december sidste år slog Flygtningenævnet fast, at sikkerheden i den pågældende provins var blevet så meget bedre, at syrere igen kunne sendes hjem til det område.

Nævnet medgav i samme ombæring, at situationen fortsat er "alvorlig og skrøbelig". Tre asylsager blev prøvet i nævnet, der gav et endeligt afslag på asyl til personerne.

Der var hverken grundlag for en opholdstilladelse på grund af de generelle forhold i landet eller efter en individuel vurdering, vurderede nævnet.

Den nye beslutning fra regeringen betyder altså, at såfremt afviste asylansøgere ikke vil rejse hjem, vil de ikke med tvang blive sendt til Damaskus-provinsen.

Det er uvist, hvad der så er planen for de afviste syrere, hvis de ikke selv vil rejse.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, finder det mærkeligt.

- Vi har hele tiden fået at vide, at i det øjeblik, der var fredeligt, så kunne man begynde hjemsendelserne. Så bliver det vurderet, at det ikke er farligt, men alligevel holder man fast ved, at man ikke udsender nogen, siger han til TV2.

Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, mener omvendt, at det er en god beslutning. Hun kalder Bashar al-Assad "en kendt torturbøddel".

Den citerede artikel fra TV2
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang