Regeringen dropper det grønne nationalregnskab

Det grønne nationalregnskab, som viser sammenhængen mellem miljø og økonomi, har ikke fundet vej til regeringens finanslovsforslag.

Det betyder ifølge Danmarks Statistik, at store dele af den bæredygtige databank ikke længere bliver opdateret, skriver Information.

Den prioritering kalder tidligere klima- og energiminister for De Konservative samt EU-kommissær for klimaområdet Connie Hedegaard "skuffende".

Hun er i dag bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito.

- Alle, der interesserer sig for økonomi, forstår i stigende grad, hvorfor et grønt nationalregnskab giver mening. Selvfølgelig klima- og miljømæssigt, men også økonomisk, siger hun.

- Derfor er det et ærgerligt sted at spare. Jeg savner virkelig en begrundelse for, hvorfor bevillingen skulle væk - nu var arbejdet med det grønne regnskab endelig kommet i gang.

Det grønne nationalregnskab gør det muligt at belyse, hvordan ændringer i økonomien påvirker miljøet og omvendt.

Eksempelvis kan det vise, hvor meget energiforbruget eller affaldsmængden stiger, når privatforbruget eller de offentlige investeringer vokser.

Det første samlede grønne nationalregnskab blev præsenteret i marts i år, efter at Danmarks Statistik fra 2015 til 2017 fik 4,5 millioner kroner årligt til at udvikle det.

Det var meningen, at der hvert år skulle udgives nye tal til regnskabet, men det kommer formentlig ikke til at ske, fortæller rigsstatistiker ved Danmarks Statistik Jørgen Elmeskov.

Nogle af delregnskaberne i det grønne nationalregnskab er dog lovpligtige at vedligeholde som følge af EU-bestemmelser. Der vil Danmarks Statistik fortsat producere tal, understreger han

Danmark er ikke alene om at have oprettet et grønt nationalregnskab. Også Canada, Holland, Tyskland og Sverige har et, og ifølge Danmarks Statistik er det forventeligt med en kraftig stigning i landedækningen fremover.

Det har ifølge Information ikke været muligt at få en kommentar fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).