Annonce
Politik

Regeringen får kritik for planer om at hæve fiskekvoter

Fiskeriminister Mogens Jensen (S) maner til besindighed. Ifølge ham holder regeringens ændringsforslag sig inden for alle anbefalinger fra ICES, Det Internationale Havundersøgelsesråd. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Fiskeriet i Østersøen skal sættes på pause, indtil bestandene er kommet sig, mener naturfredningsforening.

Når fiskeriminister Mogens Jensen (S) mandag og tirsdag er til møder i EU, er det med et ønske om at hæve fiskekvoterne af hensyn til erhvervsfiskerne.

Men det går imod anbefalinger fra Europa-Kommissionen, som tidligere på året fastslog, at der skal fiskes mindre i Østersøen, hvor torskebestanden er presset.

Derfor møder det kritik fra flere miljøorganisationer, støttepartier og DF, at regeringen ikke vil følge kommissionens anbefalinger, men i stedet åbne for mere fiskeri af blandt andet torsk i dele af Østersøen.

Det skriver Berlingske.

Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, mener, at det er "helt uhørt", at regeringen "ikke stiller sig på naturens side".

- Det er ekstremt bekymrende, at regeringen lægger op til et alt for stort pres på fiskeriet i Østersøen. Vi ved, at bestandene er i fare for at kollapse.

- Fiskebestandene kan ikke klare mere. De har brug for ro. Fiskeriet skal sættes på pause, indtil bestandene er kommet sig, siger hun til Ritzau.

Enhedslistens fiskeriordfører, Søren Egge Rasmussen, undrer sig over regeringens prioriteter.

- Vi er der, hvor fiskebestanden af torsk og sild forskellige steder i Østersøen er så pressede, at der er risiko for, at bestandene kollapser. Vi har udsigt til, at det kan være helt slut med fiskeri.

- Så det er altså nu, at vi skal redde fiskebestandene. Derfor kan det ikke nytte noget, at man ikke lytter til de biologiske anbefalinger, siger han til Ritzau.

På baggrund af undersøgelser og anbefalinger fra ICES, Det Internationale Havundersøgelsesråd, besluttede Europa-Kommissionen i juli at lukke helt for erhvervsfiskeri af torsk i dele af Østersøen.

Ifølge Marie Storr-Paulsen, sektionsleder på DTU Aqua og medlem af ICES, er regeringens forslag dog ikke så slemt, som kritikerne giver udtryk for.

- Det virker forholdsvis afbalanceret, i forhold til de rammer der er udstukket i ICES, siger hun til Berlingske.

Også fiskeriminister Mogens Jensen maner til besindighed. Ifølge ham holder regeringens ændringsforslag sig inden for alle anbefalinger fra ICES.

Det handler om at finde den rette balancegang mellem miljø og erhverv, lyder det.

- Jeg og regeringen ønsker selvfølgelig en miljømæssig forsvarlig forvaltning af fiskeriet. Det, vi foreslår for næste års fiskeri, holder sig inden for den biologiske rådgivning, siger Mogens Jensen til Ritzau.

- Samlet set vil det betyde en stigning i fiskebestandene for næste år. Det er en balance, der skal sikre en miljømæssig forsvarlig forvaltning af fiskeriet og samtidig arbejde for, at vi fortsat kan have et dansk fiskeri i Østersøen.

Link til artiklen på Berlingskes hjemmeside
  • Fiskeriminister Mogens Jensen (S) maner til besindighed. Ifølge ham holder regeringens ændringsforslag sig inden for alle anbefalinger fra ICES, Det Internationale Havundersøgelsesråd. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet