Annonce
Politik

Regeringen foreslår at nedlægge alle 98 ældretilsyn

Regeringen ventes inden længe at præsentere et udspil til en ældrereform. Mette Frederiksen (S) fortæller nu om, hvad noget af indholdet vil blive. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Et tværkommunalt ældretilsyn skal erstatte de kommunale ældretilsyn samt det statslige, foreslår regeringen.

I den kommende ældrereform vil regeringen erstatte de 98 kommunale ældretilsyn samt det statslige ældretilsyn med en ny model, hvor alle tilsyn som udgangspunkt afvikles samme dag.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) til Berlingske.

I dag driver hver enkelt af de 98 kommuner deres eget tilsyn, og tilsynet skal mindst en gang om året kontrollere institutionerne i området og sikre, at ældreplejen er i orden og overholder gældende regler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med forslaget skal ét tværkommunalt ældretilsyn sikre, at alle tilsyn, der skal udføres på institutionerne, sker én dag om året.

Hun mener, at forslaget vil afhjælpe problemer med, at forskellige tilsyn overlapper og nogle gange modarbejder hinanden.

Mette Frederiksen siger desuden, at medarbejderne skal bruge deres tid på "kerneopgaven og ikke alt muligt andet":

- Det kræver, at vi politisk siger, at tilsyn og kontrol ikke er det vigtigste mere, siger statsministeren til Berlingske.

Link til artikel

Meningen er, at det skal blive nemmere for institutionerne at håndtere tilsynene og at bringe "den samlede mængde af kontrol ned".

Der skal i tilsynene være mindre fokus på kontrol og mere fokus på læring og faglig sparring, fortæller Mette Frederiksen til Berlingske.

I interviewet med avisen fortæller hun også om et andet forslag. Nemlig at der skal være et princip om "helhedspleje". Det betyder, siger statsministeren, at de ældre i højere grad selv skal have lov at bestemme, hvad de vil have hjælp til.

Hun omtaler de to forslag som helt centrale i det udspil til en ny ældrereform, som snart kommer i sin fulde længde.

Dansk Erhverv har store forventninger til den nye reform af ældreområdet, for den skal vise vejen til at frisætte ældreplejen. Det mener organisationens administrerende direktør, Brian Mikkelsen.

- Vi har i Danmark et af verdens bedste og helt unikke velfærdssamfund, der skaber tryghed, frihed og lige muligheder.

- Men flere ældre kombineret med rekrutteringsudfordringer og manglende befolkningstillid kalder også på et politisk mod til at nytænke indretningen af vores velfærd, siger han i en skriftlig kommentar.

Reformen er et af de store slagnumre for regeringen i det politiske forår, og Mette Frederiksen havde da også varslet, at hun ville bruge sin nytårstale den 1. januar på at tale om den.

Den plan blev ændret, da dronning Margrethe meddelte, at hun ville abdicere.

Regeringen har tidligere meldt ud, at den også ønsker at give alle elever over 25 år på social- og sundhedshjælperuddannelser løn under uddannelse.

Det skal sikre, at flere uddannes, og at færre falder fra.

/ritzau/

  • Statsminister Mette Frederiksen på besøg i Anny-Klubben
    Regeringen ventes inden længe at præsentere et udspil til en ældrereform. Mette Frederiksen (S) fortæller nu om, hvad noget af indholdet vil blive. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
Femern

Andreas talte for kongen: - Pulsen var høj

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset