Året efter regeringen kom til magten, faldt udviklingsbistanden med 155 millioner kroner, og siden er den blevet på samme niveau - 0,83 procent af bruttonationalindkomsten, BNI.
Det er lavere end i 2011 under VK-regeringen, viser en analyse bestilt af Timbuktu Fonden, der offentliggøres tirsdag, skriver Information.
Samtidig fortsætter regeringen med at regne gældseftergivelse, klimabistand og udgifter til flygtninge med som udviklingsbistand, selv om regeringspartierne skarpt kritiserede den praksis, da de selv var i opposition.
Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) indrømmer blankt, at regeringspartierne ikke har kunnet leve op til egne principper fra før valget.
- Det er entydigt rigtigt, at i forhold til en række af de kontante udmeldinger, vi kom med i opposition, der gør vi det på en anden måde. Der bruger vi de principper, der gælder internationalt, og rapporterer efter det, siger han til Information.
Han mener dog, det er for tidligt at konstatere, om udviklingsbistanden samlet set er faldet, da man først til foråret ved, hvor meget der rent faktisk er blevet udbetalt i 2013, og hvor stor en procentdel det så er af BNI.
- Det går bestemt ikke så stærkt, som mange kunne ønske sig, og heller ikke så stærkt, som vi som regering havde troet, vi kunne.
- Men det skyldes, at krisen har været langt mere stædig og alvorlig, end vi havde forestillet os, da vi kom til. Og derfor går vi mere forsigtigt frem, siger Christian Friis Bach.
Udviklingsordfører for Enhedslisten, Christian Juhl, kalder det pinligt, at regeringen losser store udgifter over på udviklingsbudgettet, som ikke har noget med fattigdomsbekæmpelse at gøre:
- Den snak om krise er noget pjat. I krisetid stiger en procent af BNI jo ikke, hvis BNI ikke stiger.
- De fattige betaler for, at vi tumler rundt med nogle skattelettelser fra den forrige regering, som vi ikke tør annullere, tilføjer Christian Juhl.
/ritzau/