Annonce
Politik

Regeringen stifter sin anden ligestillingspris

Ligestillingsminister Marie Bjerre (V) vil sætte fokus på rollemodeller ved årligt at uddele en ligestillingspris. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ligestillingsminister Marie Bjerre (V) vil til december uddele Ligestillingens Pris til en rollemodel.

Danmarks ligestillingsminister skal fremover hvert år uddele en ligestillingspris for at sætte fokus på rollemodeller.

Derfor har ligestillingsminister Marie Bjerre (V) stiftet Ligestillingens Pris.

Hun begrunder behovet for den nye pris med, at "det kræver en kulturændring, hvis vi vil have ligestilling i Danmark".

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har formelt set ligestilling i vores lovgivning, men der er stadig så meget i vores samfund, som spænder ben for os.

- Det er vi nødt til at tage et opgør med, og derfor synes jeg, vi skal være bedre til at hylde dem, der går forrest, inspirere andre, er med til at bryde nogle kønsstereotype normer i vores samfund og dermed også bane vejen for andre, siger Marie Bjerre.

11. december uddeles prisen for første gang og hvert år vil den have et tema. Årets tema er kvinder i ledelse og bestyrelser.

- Ligestillingen halter på mange områder, men særligt når vi ser på ledelser og bestyrelser, er det rigtig svært for kvinder at gøre sig gældende.

- Meget af det handler også om, at rigtig mange danskere mener, at vi allerede har ligestilling i ledelse. Det mener seks ud af ti danskere. Men fakta viser et helt andet billede, siger Marie Bjerre.

Det er ikke første gang, at SVM-regeringen stifter en ligestillingspris.

Også kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har været på banen med Bodil Koch-prisen, der blev uddelt for første gang i slutningen af august.

Den gik til Sargun Oshana, der er forhenværende teaterdirektør ved Blaagaard Teater. Han fik prisen for at have "formået at få nye stemmer op på scenen og nye publikummer ind på stolerækkerne".

På et spørgsmål, om hvorfor de to priser ikke slås sammen, svarer Marie Bjerre, at hendes ligestillingspris er "mere overordnet", og hun lægger vægt på, at temaet skifter år for år.

Den nye ligestillingspris skal i 2023 uddeles ved det også nystartede Ligestillingens Topmøde af en priskomité bestående af fire erhvervsledere og ligestillingsministeren.

Kandidater til prisen kan indstilles gennem ministeriets hjemmeside.

Den daværende socialdemokratiske regering besluttede sidste år, at store danske virksomheder skal opstille måltal for kønssammensætningen i bestyrelser og ledelser.

Blandt de 2387 virksomheder, der er underlagt lovkravet, var knap 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne kvinder i 2021.

44 procent af virksomhederne havde ingen kvinder i bestyrelsen. Det beskrev Information i januar på baggrund af et notat fra analysebureauet Analyse & Tal.

Marie Bjerre "tror og håber" på, at lovgivningen om måltal "kommer til at virke". Hun afviser yderligere lovgivning.

/ritzau/

  • Regeringen præsenterer aftale om hjælp til digitalt udfordrede
    Ligestillingsminister Marie Bjerre (V) vil sætte fokus på rollemodeller ved årligt at uddele en ligestillingspris. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder