Annonce
Politik

Regeringen vil bremse kommuners ageren i erhvervslivet

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) vil have bedre vilkår for private virksomheder i konkurrencen mod det offentlige. (arkiv). Foto: /ritzau/Dresling Jens

Private virksomheder skal have bedre vilkår og ikke underbydes ved hjælp af skattekroner, mener minister, som blandt andet peger på kommunale havne.

Det offentlige skal ikke bevæge sig ind på private markeder.

Det er den overordnede holdning hos regeringen. I sensommeren vil den komme med et udspil, der skal begrænse det offentliges ageren i erhvervslivet.

Onsdag er økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) på Bornholm for at finde inspiration hos sine nordiske kolleger. Det sker i forbindelse med Nordisk Kommuneministermøde.

- Det er et dilemma. Især i de nordiske velfærdslande, fordi det offentlige fylder forholdsvis meget. Vi skal sikre, at det offentlige ikke træder ind på områder, der egentlig er kommerciel aktivitet.

- Det er vigtigt, at det offentlige ikke konkurrerer unfair med de private virksomheder.

- Derfor har regeringen sagt, at vi kommer med et udspil om fair og lige konkurrence mellem det offentlige og private. Herunder at lovgive om, hvad kommunerne må, siger Ammitzbøll.

Erhvervslivet har ifølge ministeren leveret en lang række eksempler, på det kritikerne omtaler som "opgavetyveri".

- Dansk Industri, Dansk Erhverv og eksempelvis nødhjælpsforeninger kommer og klager deres nød til os som politikere.

- Der har for eksempel været diskussion om, hvor langt det offentlige må gå i forhold til at drive genbrugsbutikker, når der nu også er private nødhjælpsbutikker.

- Man kan også tage havnene. Kan havne eget af kommunen med skatteyderkroner i ryggen konkurrere med aktieselskabshavne? Det bliver der diskuteret i øjeblikket, siger ministeren.

Han mener ikke, det er unfair over for kommunerne, hvis der lovgives på området, så der kommer begrænsninger for det offentlige.

- Kommunerne skal koncentrere sig om velfærdens kerneopgaver, og når det handler om egentlige kommercielle aktiviteter, skal det være det private erhvervsliv, der træder til, siger Ammitzbøll.

- Jeg vil ikke nu sige, at regeringen vil gøre det og det, fordi vi stadig er ved at lægge sidste hånd på udspillet. Nu vil jeg først have lidt inspiration fra mine nordiske kolleger, siger han.

  • Doorstep om ældreplejen
    Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) vil have bedre vilkår for private virksomheder i konkurrencen mod det offentlige. (arkiv). Foto: /ritzau/Dresling Jens
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang