I sit finanslovsforslag lægger regeringen op til at bruge flere penge på humanitær bistand, skriver Politiken.
Hvis det står til regeringen, skal der i 2019 bruges det største beløb nogensinde på såkaldt humanitær bistand, der typisk går til verdens brændpunkter så som katastrofe- og flygtningeområder.
Det fortæller udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) til Politiken, forud for at regeringen i næste uge præsenterer sit forslag til en finanslov.
- Jeg har valgt at prioritere at have det største humanitære bidrag, vi nogensinde har haft i Danmark - 2,6 milliarder kroner, siger hun til avisen.
- Takket være regeringens stramme udlændingepolitik, hvor vi har fået styr på tilstrømningen til Danmark og har set et drastisk fald i antallet af asylsøgere, der kommer til Danmark, så kan vi hjælpe flere i nærområderne, forklarer hun.
I sit forslag til næste års finanslov lægger regeringen op til at bruge 1,1 milliard kroner mere på hjælp til udviklingslandene, skriver Politiken.
Hos Dansk Røde Kors er man glad for, at beløbet til humanitær bistand stiger.
- Det synes jeg, er på sin plads. Der har aldrig været så mange humanitære udfordringer før, så det er i den grad nødvendigt, at den danske bistand til lige præcis det humanitære stiger, siger generalsekretær Anders Ladekarl til Ritzau.
Danmark bruger i år 2,5 milliarder kroner på humanitær bistand. Beløbet stiger altså med 100 millioner kroner, og Ladekarl havde gerne set en større stigning.
- Set i lyset af de mange humanitære problemer, der er i verden med mange flygtninge- og naturkatastrofer, synes vi, at andelen af den danske udviklingsbistand, der bruges til humanitære indsatser, burde være større, så vi havde gerne set en større stigning, siger han.
En del af stigningen i den danske udviklingsbistand skyldes, at det går bedre for økonomien. Udviklingsbistanden udgør nemlig 0,7 procent af Danmarks bruttonationalindkomst, og den stiger altså, når der er gang i økonomien.
Derudover kommer pengene fra en efterregulering fra 2017, ligesom en del af udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark kan medregnes, skriver Politiken.