Annonce
Politik

Regeringen vil fjerne 300 regler efter borgerforslag

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil afskaffe en del af de regler, der gør livet besværligt for de offentligt ansatte. Mange af reglerne kommer fra politikerne, erkender ministeren. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Der er for mange bøvlede regler i det offentlige, mener regeringen, som vil luge ud efter borgerforslag.

Det fik mange til tasterne, da regeringen lancerede initiativet "Meld en regel", hvor offentligt ansatte og andre kunne komme med forslag til overflødige regler og krav om registrering i det offentlige.

I kampagneperioden fra 1. oktober 2017 til 1. februar i år er der indsendt knap 1200 forslag. Regeringen vil nu gøre 300 af forslagene til virkelighed. Det oplyser innovationsminister Sophie Løhde (V).

- Det har været vigtigt for mig som innovationsminister at inddrage de medarbejdere i den offentlige sektor, som ved, hvor skoen trykker, og spørge dem om, hvor de synes, at vi skal luge ud i bøvl og bureaukrati, siger hun.

- Derfor har vi opfordret borgere, medarbejdere, faglige organisationer og virksomheder til at pege på overflødige regler og registreringskrav, som de gerne vil have afskaffet.

Blandt de forslag, som regeringen tager op, er en forenkling af administrationen af statens puljer. Det samme gælder forslag om at forenkle elevplanerne i folkeskolen.

En del af forslagene fra ansatte og borgere er allerede kommet med i en politisk aftale om beskæftigelsessystemet, der faldt på plads torsdag. Andre vil blive fremsat som lovforslag i den kommende folketingssamling.

Initiativet med at forenkle regler er en del af en stor såkaldt sammenhængsreform af den offentlige sektor.

I starten af september vil Sophie Løhde i den forbindelse præsentere flere bud på, hvordan bureaukrati i den offentlige sektor kan afskaffes.

Alt i alt skal det gøre, at ansatte kan koncentrere sig om det, de egentlig er der for.

- Medarbejderne i den offentlige sektor brænder for at behandle de syge, passe vores ældre, lære vores børn at læse og regne og andre kerneopgaver. De går ikke på arbejde hver dag for at udfylde skemaer og papirer, siger Sophie Løhde.

Innovationsministeren erkender, at de fleste af de overflødige regler og krav faktisk kommer fra politikerne selv.

- Jeg plejer at sige, at en af vejene til at få en bedre styring i den offentlige sektor er, hvis vi politikere bliver bedre til at styre os selv. Frem for at vi nogle gange har en tendens til straks at gå i gang med at lovgive, når der kører en enkeltsag i medierne.

  • OK18: Overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen
    Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil afskaffe en del af de regler, der gør livet besværligt for de offentligt ansatte. Mange af reglerne kommer fra politikerne, erkender ministeren. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem