Andelen af danskere, der har en gevinst ved at komme i job, vil ifølge regeringen stige med skatteudspillet.
"Det skal kunne betale sig at arbejde". Sådan har Venstres motto lydt igen og igen i efterhånden rigtig mange år.
Regeringens skatteudspil vil - hvis det gennemføres - reducere antallet af personer med en lille økonomisk gevinst ved at arbejde med godt 40 procent svarende til 21.000 personer i 2023.
Dermed kommer regeringen "et stykke af vejen", men på den "helt forkerte måde", lyder dommen fra Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos.
Hans kritik er rettet mod jobfradraget, der vil give en skattelettelse på op til 4500 kroner til fuldtidsbeskæftigede med lave lønninger.
- Jobfradraget har to modgående effekter: Når det indføres, bliver det mere attraktivt at gå fra dagpenge til lavtlønsjob. Det er en positiv effekt, siger Mads Lundby Hansen.
- Men problemet er så, at regeringen vælger at aftrappe jobfradraget fra indkomster på 390.000 til 570.000 kroner. De, der rammes af aftrapningen, får en forhøjelse af marginalskatten på cirka to procentpoint.
Det reducerer beskæftigelsen med cirka 1500 personer, og det er den helt gale vej, betoner cheføkonomen:
- Og man anvender faktisk 4,8 milliarder kroner på det her komplicerede jobfradrag. Så man bruger 4,8 milliarder kroner på noget, der reducerer beskæftigelsen med 1500 personer. Det er ikke hensigtsmæssigt.
Antallet af danskere, for hvem gevinsten fra at gå fra overførselsindkomst til et lavtlønsjob er under 2000 kroner om måneden, falder i forvejen støt. Blandt andet som følge af skattereformen fra 2012.
Det skønnes, at der i 2023 vil være godt 50.000 personer, hvor gevinsten ved at arbejde er på under 2000 kroner. Med regeringens udspil vil det antal falde til knap 30.000 personer.
- Det lyder flot, at man går fra 50.000 til nogle og 20.000. Men det er nogle, der allerede er i job, der ligger i den gruppe, lyder anken fra analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul.
- Hvis man virkelig gerne vil have fokus på dem uden for arbejdsmarkedet, kan man få meget for 4,8 milliarder kroner, hvis man brugte pengene på integration, aktiv arbejdsmarkedspolitik, opkvalificering og uddannelse til de unge.