Annonce
Politik

Regeringen vil igen tillade minkavl efter nytår

Minkavl bliver igen tilladt, når det midlertidige forbud mod erhvervet udløber ved årsskiftet. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) meddeler fredag, at regeringen ikke vil forlænge forbuddet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter grønt lys fra Statens Serum Institut kan det igen blive muligt for få minkavlere at avle mink fra nytår.

Regeringen vil igen tillade minkavl, når det midlertidige forbud udløber ved nytår.

Det siger fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Beslutningen sker efter rådgivning fra sundhedsmyndighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeren siger, at det har været "den afgørende faktor, at sundhedsmyndighederne har fundet det forsvarligt, at minkproduktion genoptages i Danmark".

- Forbuddet mod minkavl handlede ene og alene om folkesundheden. Nu er det sundhedsmyndighedernes vurdering, at risikoen ved minkavl ikke er så stor længere. Dermed er der ikke længere noget argument for at forlænge det midlertidige forbud, siger Rasmus Prehn.

Som en del af genåbningen af minkerhvervet indføres en række smitteforebyggende tiltag. Heriblandt testning af mink, anvendelse af værnemidler og hygiejnekursus.

- Det ville ikke være muligt for minkerhvervet at starte op igen uden de her tiltag. Hvis ikke vi har de her spilleregler, så kunne det måske blive for stor en risiko at starte op igen, siger Rasmus Prehn.

Det er Statens Serum Institut, der har vurderet, at der kun er en begrænset risiko for folkesundheden, hvis der igen bliver åbnet for minkavl i begrænset omfang fra januar næste år.

Fredag eftermiddag præsenterede ministeren minkbranchen for de smitteforebyggende tiltag på et møde.

Tage Pedersen, der er formand for Danske Minkavlere, siger efter mødet, at han er tilfreds med, at forbuddet mod minkavl bortfalder. Få minkavlere vil dog starte op igen, vurderer han.

- Siden der blev lukket ned, har jeg sagt, at der vil være en eller to håndfulde, der vil starte op. Jeg tror stadig, at det bliver inden for det, fordi det bliver svært, omkostningstungt og bøvlet for avlerne, siger Tage Pedersen med henvisning til de smitteforebyggende tiltag.

Rasmus Prehn lover at indkalde til et nyt møde i april, hvor tiltagene skal revurderes.

- Viser det sig, at vi er kommet igennem de første måneder af året uden den store risiko, så kan vi måske lempe tiltagene yderligere, siger Rasmus Prehn efter mødet med minkerhvervet.

Regeringen besluttede i november 2020, at alle mink i Danmark skulle aflives på grund af frygt for smitte med coronavirus.

Der viste sig ikke at være lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet, og beslutningen kostede i samme måned jobbet for daværende fødevareminister Mogens Jensen (S).

Senere nedsatte Folketinget Minkkommissionen, som i juni i år afleverede en beretning med hård kritik af regeringen og ti embedsmænd.

Af disse er rigspolitichef Thorkild Fogde samt departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministerium, Henrik Studsgaard, blevet hjemsendt og afventer resultatet af disciplinærsager.

Sagen kostede også statsminister Mette Frederiksen (S) en såkaldt næse, det vil sige, at Folketinget udtrykte kritik af hende.

Erstatningerne til minkavlerne kan komme til at løbe op i knap 19 milliarder kroner.

/ritzau/

  • PLUS Nu skal ansvaret for minkkaosset placeres
    Minkavl bliver igen tilladt, når det midlertidige forbud mod erhvervet udløber ved årsskiftet. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) meddeler fredag, at regeringen ikke vil forlænge forbuddet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet