Annonce
Politik

Regeringen vil lempe regler for fordrevne ukrainere

Regeringen foretager en række justeringer i særloven for ukrainere på flugt fra krigen i deres hjemland. Det fortæller udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ukrainere skal have lettere ved at modtage kontanthjælp som enlig eller forsørger af et barn uden ledsager.

Det er efterhånden halvandet år siden, at Folketinget vedtog den særlov, der gav ukrainere på flugt fra krigen mod Rusland mulighed for at søge ophold i Danmark.

Og i erkendelse af, at der er en række huller i særloven, og at krigen nok ikke slutter lige foreløbig, vil regeringen nu foretage en række ændringer af de eksisterende regler.

- Vi skal fortsat tage ansvar for de fordrevne fra Ukraine, som er kommet til Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor ønsker regeringen at rette op på en række af de udfordringer, som vi er blevet opmærksomme på, siden særloven trådte i kraft, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i en pressemeddelelse.

Det vil blandt andet komme de ukrainske kvinder til gode, der er i Danmark med deres børn, mens ægtefællen fortsat befinder sig i hjemlandet og deltager i krigen mod Rusland.

De har hidtil fået udbetalt kontanthjælp som værende gift. Men fremover vil de kunne få den højere ydelse, som tildeles enlige forsørgere.

På samme måde befinder der sig en række børn i Danmark, hvis forældre fortsat befinder sig i Ukraine.

Pressemeddelelse fra ministeriet

De bliver forsørget af andre fordrevne ukrainere, som indtil nu imidlertid ikke har kunnet få tilskud til børn, de ikke har forsørgerpligt for. Men det bliver der også ændret på.

Endelig har det hidtil heddet, at kommunerne inden for fire dage har skullet overtage ansvaret for ukrainere, der visiteres til kommunerne.

Den frist har vist sig at være lige kort nok. Derfor får kommunerne fremover en frist på op til 15 dage til at finde et sted at bo til nytilkomne ukrainere.

/ritzau/

  • Doorstep med nordiske ministre om flygtninge- og migrationspolitik
    Regeringen foretager en række justeringer i særloven for ukrainere på flugt fra krigen i deres hjemland. Det fortæller udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder