Annonce
Politik

Regeringen vil give kongehuset yderligere 17 millioner kroner

Kongeparret skal ifølge regeringens lovudspil have yderligere 17 millioner kroner årligt, heraf afmærkes 4 millioner kroner til kronprins Christian. Dronning Margrethe skal have 12 millioner kroner årligt. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe skal have 12 millioner kroner årligt, og der øremærkes 4 millioner kroner til kronprinsen.

Kongehuset skal have flere penge. Det lægger regeringen op til med et udspil til økonomien efter tronskiftet i januar.

Med tre lovforslag, der dækker statens udgifter til kongehuset, lægges der op til, at udgifterne samlet øges fra 126,5 til 143,8 millioner kroner. Altså en stigning på 17,3 millioner kroner.

I en pressemeddelelse skriver Statsministeriet, at regeringen vil benytte lejligheden til at fremtidssikre kongehusets økonomi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har et kongepar og et kongehus, vi kan være stolte af, og som repræsenterer os på fineste vis. Sådan skal det også være i fremtiden, og det ønsker vi at skabe rammerne for, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Ekstraordinært vil regeringen afsætte 29 millioner kroner i år. Det skal ifølge Statsministeriet sikre, at kongehuset "har en behørig soliditetsgrad og tilstrækkelig kapital" til investeringer og udgifter som følge af tronskiftet.

Af udspillet fremgår, at regeringen ønsker at afsætte 12 millioner kroner til dronning Margrethe, som abdicerede 14. januar efter at have annonceret det i sin nytårstale to uger forinden.

Også kronprins Christian tilgodeses i udspillet fra regeringen.

Han får ikke egne årpenge endnu. Det får han først, når han etablerer egen husholdning. Men der øremærkes 4 millioner kroner til kronprinsen af de 123 millioner kroner, som afsættes til kongeparret.

Når kronprinsen senere skal have egne årpenge, så nedsættes overførslen til kongeparret med samme beløb - 4 millioner kroner.

Folketinget skal behandle de tre lovforslag, og der er fastsat førstebehandling 19. april.

Der lægges op til, at loven får virkning fra 1. februar, altså med tilbagevirkende kraft. Der vil således ske en efterregulering efter vedtagelse af lovene.

Det er regeringens plan, som det også tidligere er meldt ud, at staten skal overtage den indvendige vedligeholdelse af kongehusets slotte og palæer. Det er begrundet med, at disse er national kulturarv.

Statsministeren har tidligere varslet, at regeringen vil øge udgifterne til kongehuset.

/ritzau/

  • The royal couple participates in the opening of the exhibition FREDERIK 10. - King of tomorrow, Queen Mary, King Frederik, King Frederik X, The royal couple
    Kongeparret skal ifølge regeringens lovudspil have yderligere 17 millioner kroner årligt, heraf afmærkes 4 millioner kroner til kronprins Christian. Dronning Margrethe skal have 12 millioner kroner årligt. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele