Annonce
Politik

Regeringen vil opsige aftale om dobbeltbeskatning med Rusland

Regeringen vil opsige en aftale om dobbeltbeskatning med Rusland, som er kommet på EU's sortliste over skattely. (Illustration). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Rusland er optaget på EU's sortliste over skattely, og det får konsekvenser for dansk aftale med russerne.

Regeringen har torsdag sendt et lovforslag i høring om at opsige en aftale om dobbeltbeskatning med Rusland.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker som konsekvens af, at Rusland 14. februar blev optaget på EU's sortliste over skattely.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lande, som står på sortlisten, lever ikke op til EU's kriterier om skattegennemsigtighed, fair beskatning og implementering af nationale skattestandarder.

- Konsekvensen ved at stå på sortlisten er blandt andet, at landene bliver omfattet af nogle skattesanktioner i form af såkaldte defensive foranstaltninger koordineret af EU, som har til formål at lægge pres på de sortlistede lande, skriver Skatteministeriet.

Der gælder i dag en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Rusland, som forhindrer, at danske defensive foranstaltninger kan gennemføres over for Rusland.

En dobbeltbeskatningsaftale går ud på, at to lande har aftalt, hvilket land der kan beskatte hvad, og med hvor høj en procent man kan beskatte.

- Eksempelvis hvis nogle danske virksomheder eller personer har indkomst fra Rusland, har man i aftalen lagt fast, om det er Rusland eller Danmark, der kan beskatte, forklarer Sune Hein Bertelsen, som er fagleder for skattejura og international skat i Dansk Industri.

Ifølge skatteminister Jeppe Bruus strider det imod de generelle hensyn, som Danmark normalt forfølger ved indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler, at Danmark har en aftale med et land på EU’s sortliste over skattely.

- Derfor har regeringen efter en konkret vurdering besluttet at opsige aftalen. En opsigelse af aftalen med Rusland vil sikre, at de danske defensive foranstaltninger kan gennemføres over for alle lande, der står på EU’s sortliste, forklarer skatteminister Jeppe Bruus (S).

Afskaffelsen af dobbeltbeskatningsaftalen vil ifølge Sune Hein Bertelsen resultere i stor usikkerhed for personer og virksomheder, der stadig har aktivitet i Rusland.

Udfaldet kan være, at Rusland opkræver skat i højere grad, end hvis aftalen fortsatte.

Skatteministeriet skriver desuden, at regeringen vil tage initiativ til en drøftelse i EU, så der er en fælles tilgang til spørgsmålet om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster med Rusland.

Dansk Industri mener også, at en fælles tilgang er vejen frem.

- Vi mener, at EU-landene står stærkest ved at handle sammen. Så vi appellerer til, at EU-landene koordinerer det her.

- Hvis der er overvejende stemning for, at man skal vente, og se situationen an, så mener vi, at Danmark bør følge det. Og omvendt, hvis man bliver enige om at handle på det her, siger Sune Hein Bertelsen.

Han pointerer, at det vil sende et stærkere signal til Rusland, hvis EU handler sammen, end hvis EU-landene handler hver for sig.

Opsigelsen skal ske senest 30. juni 2023 for at få virkning hurtigst muligt fra 2024.

Lovforslaget har frist for bemærkninger 2. maj 2023, hvorefter det skal behandles i Folketinget.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Illustration shows letters arranged to read
    Regeringen vil opsige en aftale om dobbeltbeskatning med Rusland, som er kommet på EU's sortliste over skattely. (Illustration). Foto: Dado Ruvic/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder