Borgernes elforbrug skal overvåges for at komme snyd med kontanthjælp og andre ydelser til livs.
Regeringen vil have adgang til borgernes elforbrug.
Snyd med kontanthjælp og andre offentlige ydelser skal stoppes, og derfor lægger regeringen op til at overvåge alle borgernes elforbrug.
Det fremgår af et udkast til en politisk aftale, som Fagbladet 3F for nylig beskrev, og som Ritzau har set.
Der er flere initiativer, som skal forenkle sanktionsreglerne, så kommunerne lettere kan finde borgere, som får udbetalt ydelser, de ikke har ret til.
Beføjelserne styrkes for Udbetaling Danmark, der står for udbetaling af flere sociale ydelser.
Fremover skal myndigheden kunne samkøre oplysninger om danskernes elforbrug med oplysninger om bopæl. Formålet er at fange folk, der lyver om, hvor de bor, for at modtage sociale ydelser.
Alle Folketingets partier undtagen Alternativet og Enhedslisten er med i kredsen, som forhandler. Udspillet blev præsenteret i marts, og en aftale ventes inden længe.
- Man indfører mulighed for at masseovervåge mange borgeres elregning, det er helt i strid med almindelige retsprincipper.
- Man skal ikke mistænkeliggøre store befolkningsgrupper, fordi man går efter at ramme en lille gruppe, som udøver socialt bedrageri, siger beskæftigelsesordfører Finn Sørensen (EL).
Forslaget møder hård kritik fra Jesper Lund, formand for It-Politisk Forening.
- Det er enormt indgribende at registrere borgeres elforbrug, som der er lagt op til her. Man måler forbrug hver time og kan lave en meget præcis profil af en persons adfærd.
- Der er tale om en konstant glidebane. Flere og flere data bliver indsamlet, og der kommer mere og mere kontrol, siger han til Fagbladet 3F.
I udkastet lægges der også op til at samkøre oplysninger om indsatte i fængsler med information om, hvem der modtager offentlige ydelser.
Det skal stoppe ydelser til folk i fængsel mere effektivt og hurtigere.
Regeringen er ude på et alvorligt skråplan med det nye udspil, lyder det fra Catrine Søndergaard Byrne, advokat og medstifter af tænketanken Data Ethics.
Hun peger på, at regeringens nye initiativ er på kant med EU's nye persondataforordning (GDPR).
- Man kan ikke bruge data, som er indsamlet med én grund, til noget helt andet. Man må ikke bare skifte formål.
- Det skal også være nødvendigt og proportionalt. Man må ikke lave en masseovervågning for at identificere enkeltpersoner, siger hun til Fagbladet 3F.