Regeringen vil stramme op og nedbringe den offentlige gæld

Statsgælden skønnes at stige med 45 milliarder kroner fra 2016 til 2018. Beløbet vokser fra 463,3 milliarder kroner til 508,8 milliarder kroner.

Dermed vokser statsgælden til 22,9 procent af bruttonationalproduktet (bnp) fra 22,5 procent af bnp for to år siden.

Det viser regeringens finanslovsforslag.

Næste år venter regeringen et underskud på statens budget på 22 milliarder kroner. Det er godt én procent af bnp og væsentligt værre end ventet.

I 2018 venter regeringen statslige udgifter på 717 milliarder kroner. Næste år regner regeringen kun med indtægter for 695 milliarder kroner.

Det er godt tre milliarder kroner mindre end i år, især fordi skatten på pensionsafkast falder. Derimod vokser statens indtægter fra moms og afgifter, fordi der er økonomisk fremgang i Danmark med færre ledige.

Siden 2014 har bindende udgiftslofter styret økonomien i staten, de fem regioner og 98 kommuner. Udgifterne fastlægges fire år frem.

Loftet skal sikre, at udgifterne holder sig inden for aftalte rammer mellem regering, regioner og kommuner.

Regeringen vil nedbringe den samlede offentlige gæld, siger finansminister Kristian Jensen (V).

- Derfor er der behov for, at vi får strammet op. At vi reducerer de underskud, der er på de offentlige finanser, siger Kristian Jensen.

- Så vi fra et underskud på godt en halv procent af bnp går op på 0,3 procent. Og gradvist nærmer os balance i 2021.

Gælden skal sænkes fra godt 0,6 procent af bnp i år over 0,3 procent næste år til 0,1 procent af bnp i 2020, siger finansministeren.

- Ved at mindske underskuddet fra en halv procent af bnp til 0,3 procent er det en ret markant opstramning, siger Kristian Jensen til TV2 News.