Annonce
Politik

Regeringsparti er med på at diskutere flere pædagoger

Forældre vil have flere pædagoger i daginstitutionerne. Socialdemokratiet og højrefløjen er ikke afvisende.

Regeringen ventes i løbet af foråret at præsentere et nyt børneudspil, og når brikkerne for det udspil skal falde på plads, så er Socialdemokratiet villig til at diskutere, om der skal yderligere fokus på at få flere pædagoger i daginstitutionerne.

Det har blandt andet pædagoger og forældre ytret ønske om, og selv om der er sikret flere penge til pædagoger i årets finanslov, kan flere være på vej. Det siger børne- og undervisningsordfører Annette Lind (S) til Ritzau.

- Vi er villige til at diskutere tingene. Vi har allerede givet 500 millioner kroner om året til kvalitetsforbedringer samtidig med, at vi på finansloven 2015 satte 250 millioner kroner af direkte til normeringer.

- Det kan give et løft i ydertimerne på institutionerne og i sparringen hos dagplejen. Generelt giver det jo et løft med øgede normeringer, siger hun.

Forældrenes Landsforeningen, Fola, har på et dialogmøde med børne- og socialminister Manu Sareen (R) sagt, at "det er vores kernesag nummer et at få lavet minimum-normering for antallet af pædagoger".

Også pædagogernes faglige organisation, Bupl, ønsker flere pædagoger, men det må ikke være et mål i sig selv.

Oppositionspartierne har ikke deltaget i dialogmøderne om et nyt børneudspil. Men de er ikke afvisende over for at se på muligheden for at øge antallet af pædagoger.

- Vi stemte for regeringens forslag i finansloven med tilførslen på 250 millioner kroner, påpeger Venstres børne- og familieordfører, Tina Nedergaard.

Hun suppleres af Dansk Folkepartis børne- og familieordfører, Karin Nødgaard.

- Vi er bestemt ikke afvisende for at gå den vej. Kommunerne skal beslutte, hvordan man vil have det, men det er problematisk, når vi hører, at der har været mange børn til en enkelt pædagog. Er det sikkerhedsmæssigt forsvarligt?, spørger hun.

I 1986 passede en voksen i en vuggestue 4,1 barn i gennemsnit, mens en voksen i dag skal holde styr på 6,5 af de små børn.

I forhandlingerne om et nyt børneudspil vil Socialdemokratiet desuden lægge vægt på, at man øger børnenes trivsel og udvikling. Det kan blandt andet ske gennem mere sundhedspleje til enkelte familier og fokus på sprogstimulering, mener partiet.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem