Annonce
Politik

Rektor om pædagog-millioner: Vi vil give den fuld skrald

Absalon i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen

Rektor Camilla Wang håber, at gode resultater kan medføre, at milliontilførsel til pædagoger bliver permanent.

"Substantielt" og et "pænt løft".

Selv om de annoncerede 127,5 millioner kroner til pædagoguddannelsen er et engangsbeløb, vækker det glæde hos rektor for professionshøjskolen Absalon og næstformand i interesseorganisationen Danske Professionshøjskoler.

- Vi tænker, at det er et rigtig, rigtig tiltrængt løft. Det er Danmarks dårligst finansierede uddannelse, så pengene falder på et tørt sted.

- Det er samtidig et så pænt beløb, at man rent faktisk kan få noget for pengene. Vi ser det som et substantielt løft, siger Camilla Wang.

Pengene kommer fra den tidligere regerings talentprogram, som ministeren dropper, og midlerne gives som et engangsbeløb til professionshøjskolerne.

Skolerne kan selv disponere over midlerne, som de ønsker, så længe de bruges på pædagoguddannelsen.

På professionshøjskolen Absalon, hvor Camilla Wang er rektor, kommer man dog ikke til at tage hensyn til, at der ikke er tale om permanent tilførsel af midler.

- Vi kommer ikke til at bruge alle pengene over et år. For vi vil jo gerne skabe et mere systematisk løft af uddannelsen frem for at skyde dem af i et projekt, der varer et år.

- Men det skal heller ikke skal være så tyndt, at det reelt ikke gør nogen forskel. Vi vil hellere vise, hvad vi kan med de her penge over to-tre år.

- Det er mit håb, at hvis vi kan vise, at vi kan skabe resultater og gøre uddannelsen bedre, kan vi gøre finansieringen mere permanent. Så vi vil give den fuld skrald, siger Camilla Wang.

Ifølge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) svarer de 127,5 millioner kroner, hvis alle midlerne bruges på ét år, til et øget budget for pædagoguddannelsen på cirka 20 procent.

Tal fra ministeriet fra juni viste et faldende ansøgertal til pædagoguddannelsen for fjerde år i træk. Sammenlignet med 2015 var der således 17 procent færre, der ønskede at blive pædagog.

Camilla Wang er rektor for Professionshøjskolen Absalon, som blandt andet har uddannelser i Nykøbing F. Foto: Arkivfoto
  • Anders Knudsen
    Absalon i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
  • Camilla Wang er rektor for Professionshøjskolen Absalon, som blandt andet har uddannelser i Nykøbing F. Foto: Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder