Til næste skoleår kan gymnasier ændre sammensætningen af elever. Fornuftigt, men ikke nok, mener rektorer.
Det er en fornuftig idé, at gymnasierne til næste år får mulighed for selv at præge fordelingen af elever lokalt.
Sådan siger formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, om en bred politisk aftale i Folketinget, som skal sikre en mere ligelig fordeling af gymnasieelever.
Hun mener dog, at man stadig mangler at tage højde for særligt to ting.
- For det første tager løsningen ikke højde for udkantsproblematikken, nemlig at de større byer risikerer at dræne mindre skoler for elever, siger hun og tilføjer, at der er behov for en stærk kapacitetsstyring af skolernes størrelse.
- De store gymnasier inde i byerne skal ikke bare udvide, så eleverne mellem den store og den lille by vender blikket ind mod det pulserende liv i storbyen og fravælger det lokale gymnasie, siger hun.
Hensynet til udkantsgymnasierne skal ikke tages for det lokale gymnasiums skyld, men for de elever, som ikke har mulighed for søge mod de store byer, mener hun.
- For dem skal der stadig være et godt og attraktivt tilbud.
En anden ting, som Birgitte Vedersø kigger langt efter i aftalen, er de erhvervsgymnasiale uddannelser.
De er ikke omfattet af aftalen, og det er synd, mener hun.
- Forslaget har til hensigt at skabe balance i elevsammensætningen, og det er vel lige så vigtigt hos hhx og htx som i det almene gymnasium, lyder det.
Aftalen, som Folketinget på nær De Borgerlige har indgået torsdag, gælder i et år.
Regeringen arbejder videre med at finde en varig løsning. Indtil da afventer politikerne en rapport fra en gruppe eksperter, der skal komme med anbefalinger på en fremtidig sammensætning af eleverne.
Den etårige aftale gælder kun de almene gymnasier, fordi problemet ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil har været mest akut her.
Alle ungdomsuddannelser vil være med i puljen, når der skal findes en langsigtet model for fordelingen af elever.