Annonce
Politik

Rigsadvokat vil tiltale folketingsmedlem Claus Hjort i lækagesag

Rigsadvokat anbefaler, at Claus Hjort Frederiksen tiltales for at lække hemmelige oplysninger. (Arkovfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Vores indstilling er, at vi skal følge Rigsadvokatens anmodning, siger Tesfaye til DR om sag mod eksminister.

Rigsadvokaten indstiller, at der rejses tiltale mod folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen (V) i den meget omtalte og politisk betændte sag om læk af statshemmeligheder.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Det er uvist, hvor mange forhold der rejses tiltale for.

Det er justitsministeren, der skal tage stilling til, om der skal rejses tiltale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores indstilling er, at vi skal følge den anmodning, der er fra Rigsadvokaten og have respekt for det faglige arbejde, som er blevet foretaget der, siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) til DR.

For at det kan lade sig gøre at rejse tiltale, vil det kræve, at Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet bliver ophævet. Flere partier har krævet at få indsigt i baggrunden, og de er indkaldt til en drøftelse om politikerens immunitet.

- Disse drøftelser vil skulle gennemføres med respekt for sagens særlige karakter, herunder at der indgår højt klassificerede oplysninger i sagen, siger Mattias Tesfaye i en skriftlig meddelelse til Ritzau.

Venstre har krævet indsigt i sagen, men der er et hensyn til sagens klassificerede oplysninger ifølge ministeren. Hvor stor indsigt politikerne får i sagen er uvist.

Pressemeddelelse fra Justitsministeriet

- Der er en balance mellem på den ene side hensynet til at bibringe Folketinget de oplysninger, der er relevante for, at Folketinget på et tilstrækkeligt oplyst grundlag kan tage stilling til spørgsmålet.

- Og på den anden side hensynet til at sikre, at sagens højt klassificerede oplysninger ikke udbredes unødigt, siger han.

Justitsministeriet har modtaget indstillingen tirsdag eftermiddag.

Sagen drejer sig om en overtrædelse af straffelovens paragraf 109 om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger.

Den tidligere forsvarsminister har fortalt, at det er, fordi han i offentligheden har bekræftet et yderst hemmeligt kabelsamarbejde med USA.

Flere medier har dog beskrevet samarbejdet år forinden.

Hjort mener, at selve initiativet til hans sigtelse er foranlediget af regeringen.

Link til udtalelse fra Tesfaye hos DR

Tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) har afvist, at han skulle have blandet sig i sigtelsen.

Claus Hjort Frederiksen blev sigtet nogle dage efter, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen blev anholdt i Københavns Lufthavn.

Han blev i hemmelighed varetægtsfængslet efter en gammel koldkrigsparagraf om at røbe statens mest fortrolige forhold.

Sagen har været ført bag dobbeltlukkede døre. Ligesom Claus Hjort Frederiksen er den suspenderede spionchef sigtet for at have videregivet statshemmeligheder til medierne.

Rigsadvokaten indstiller, at Claus Hjort Frederiksen tiltales efter straffelovens paragraf 109, der kan give op til 12 års fængsel.

/ritzau/

  • Claus Hjort
    Rigsadvokat anbefaler, at Claus Hjort Frederiksen tiltales for at lække hemmelige oplysninger. (Arkovfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder