Rigsarkivet vender rundt i sag om arkiverede Aula-beskeder

Rigsarkivet vil afholde sig fra at arkivere samtlige beskeder sendt på Aula, der er kommunikationsplatformen for skoler og daginstitutioner.

Det er Rigsarkivet kommet frem til i en ny redegørelse.

Kulturminister Jakob Engel Schmidt (M), der har Rigsarkivet i sit ressort, er tilfreds med den nye afgørelse.

- For mig handler det om retten til privatliv. I dag har vi muligheden for at gemme alt, og derfor skal vi have en etisk overvejelse. Jeg mener, at vi ikke skal gemme alt, siger han.

Det vakte stor opsigt, da Ekstra Bladet i september kunne fortælle, at Rigsarkivet planlagde en arkivering af samtlige beskeder sendt på Aula. Beskeder mellem forældre, lærere og pædagoger ville blive arkiveret til eftertiden som en dokumentation på vores tid.

Det fik Jakob Engel-Schmidt til at udtrykke stor forundring og bede om en redegørelse.

Den har Rigsarkivet nu udarbejdet, og en ny praksis er besluttet.

Der skal skelnes mellem formelle og uformelle beskeder og dokumenter, hvor kun dem af formel karakter skal arkiveres.

Det kan eksempelvis være mødereferater fra politiske udvalg, lærerråd og pædagogiske udvalg, politikker med videre.

Uformelle beskeder mellem forældre og lærere, der udgør størstedelen af det digitale materiale, skal ikke gemmes.

- Om nogen har haft to forskellige sokker på til gymnastik mandag morgen, det er ikke en sag for landets historikere, siger Jakob Engel-Schmidt.

Når det skal vurderes, hvorvidt beskeder eller dokumenter har formel eller uformel karakter, kan der i højere grad inddrages forældre, nævner Rigsarkivet også i sin redegørelse.

Arbejdet med at finde den rette model for arkiveringen af Aula-beskeder har stået på i Rigsarkivet siden 2016, fremgår det af redegørelsen.

Hen over sommeren 2023 kunne Rigsarkivet udarbejde vejledningsmaterialet til kommunerne for arkivering, og i august blev det sendt ud til kommunerne.

Kort efter blev kulturministeren opmærksom på sagen i Ekstra Bladet, og nu ændres praksissen.

Selv om beskederne i den oprindelige praksis var anonyme, fandt Jakob Engel-Schmidt det ikke betryggende.

- Det handler om, at jeg ikke synes, vi skal gemme alt om alle. Sådan et land er Danmark ikke, og det skal vi heller ikke blive.

/ritzau/