Annonce
Politik

Rina Ronja Kari: EU-modstanden er ikke død

Rina Ronja Kari og Folkebevægelsen mod EU opnåede ikke valg til Europa-Parlamentet. Bevægelsen har været repræsenteret i i parlamentet siden det første valg i 1979. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

For første gang nogensinde står Folkebevægelsen mod EU uden en plads i Europa-Parlamentet, viser prognoser.

Det er ikke slut med Folkebevægelsen eller kampen mod EU, når Folkebevægelsen mod EU ikke længere har en plads i Europa-Parlamentet.

Det understreger spidskandidat Rina Ronja Kari, efter at flere prognoser viser, at bevægelsen har mistet sit eneste mandat.

- Det er brandærgerligt, men EU-modstanden fortsætter, siger en tydeligt berørt spidskandidat kort tid efter meldingen.

Omkring hende er flere allerede begyndt at forlade valgfesten, der afholdes i fagforeningen 3F's lokaler i København. Andre står stille og holder om hinanden.

Rina Ronja Kari mener, at det dårlige valgresultat skyldes flere ting.

- Der har været rigtig mange forskellige faktorer, der har spillet ind. Folketingsvalget har overskygget rigtig, rigtig voldsomt.

- Det har været rigtig svært for os at komme igennem i pressen, og det gør bare en valgkamp rigtig svær for os, siger hun.

Folkebevægelsen mod EU har været repræsenteret i Europa-Parlamentet siden det første valg i 1979.

De første mange år havde bevægelsen fire mandater i parlamentet, men ved de seneste valg er det blevet til et mandat.

Den EU-kritiske bevægelse har længe arbejdet for et "daxit" - en dansk udtræden af EU.

Og selv om Rina Ronja Kari tror, at mange fortsat ønsker det, så nævner hun også Storbritanniens brexit som en årsag til vælgerflugten.

- Der er ikke nogen tvivl om, at den usikkerhed, der opstod efter brexit, hvor de ikke kunne finde ud af at komme ud, selv om de faktisk stemte for at komme ud - det har selvfølgelig også smittet af på valgkampen, siger hun.

Men det er imidlertid ikke slut her for bevægelsen, siger Rina Ronja Kari.

Hun er ikke i tvivl om, at der også fremover vil være brug for Folkebevægelsen mod EU.

- EU kommer til at fortsætte med at lave integration. De kommer til at fortsætte med at få mere og mere magt. De kommer til at fortsætte med at blande sig i vores arbejdsmarked og velfærd.

- Alle de ting kommer stadig til at være et problem. Det kommer til at møde modstand fra rigtig mange borgere, siger hun.

Hun understreger, at valget derfor heller ikke vil betyde et endeligt farvel til Folkebevægelsen.

- I morgen mødes vi igen, og så snakker vi om, hvordan vi nu kan styrke EU-modstanden på andre måder. Der er ikke nogen tvivl om i mit sind, at der kommer til at være EU-modstand rigtig, rigtig mange år ud i fremtiden, men nu skal vi gøre det på en ny måde.

Frem mod søndagens valg har der været stor spænding om, hvorvidt både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU ville få en plads i Europa-Parlamentet.

Det er nemlig første gang, at Enhedslisten stiller op. Indtil nu har partiet støttet Folkebevægelsen mod EU.

Mange iagttagere har derfor peget på, at de to ved dette valg ville komme til at kæmpe om de samme vælgere.

Hvorvidt Enhedslisten er årsag til Folkebevægelsen mod EU's tilbagegang, ønsker Rina Ronja Kari dog ikke at kommentere.

  • Valgfest under Europa-Parlamentsvalget
    Rina Ronja Kari og Folkebevægelsen mod EU opnåede ikke valg til Europa-Parlamentet. Bevægelsen har været repræsenteret i i parlamentet siden det første valg i 1979. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?