De rigeste danskere slipper billigst fra kriseregning, fastholder AE-Rådets chefanalytiker, Jonas Schytz Juul.
Der er noget at komme efter, når Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at de 10 procent rigeste danskere tjener 10.000 kroner på regeringens krisehåndtering, mens de 10 procent fattigste netto taber 2000 kroner.
Det siger AE-Rådets chefanalytiker, Jonas Schytz Juul.
- Vi kigger på, hvem der har betalt den samlede regning. De rigeste bliver også ramt af, at man reducerer personfradraget. Men hvis den skattelettelse, man har fået, er større end dét, man skal betale, så har man ikke været med til at betale, siger Jonas Schytz Juul.
Han har lavet notatet "Hvem betaler for krisen?". Det brugte Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, i sin grundlovstale til at angribe regeringen for at friholde de rigeste fra kriseregningen.
Helle Thorning-Schmidt vil ikke kommentere kritikken fra professor Bo Sandemann Rasmussen, om, at AE-Rådet regner forkert. Hun henviser til AE-Rådet.
Helle Thorning-Schmidt erkendte for nylig i Morgenavisen Jyllands-Posten, at genopretningspakken i år koster de højstlønnede danskere fem milliarder kroner. Gevinsten er ifølge hende langt mindre end deres skattelettelser.
Hverken tilbagetrækningsreformen eller skattereformen er ifølge Bo Sandemann Rasmussen led i krisehåndteringen, men skyldes regeringens ønske om at øge arbejdsudbuddet. Jonas Schytz Juul afviser hans argumentation.
- Hvis du ser på regeringens argumenter for at lave en skattereform med massive skattelettelser i 2010 og 2011, mens betalingen langsomt indfases, så sagde de, at det var en del af krisehåndteringen, siger AE-Rådets chefanalytiker.
Han vil ikke kommentere, at rentefradraget sænkes fra 33 til 25 procent i 2015, ligesom SR-regeringens pinsepakke fra 1998 til 2001 beskar det fra 46 til 33 procent.
/ritzau/