Annonce
Politik

Rundspørge: Vilhelmsen står til klar SF-sejr

To uger før SF officielt sætter navn på partiets næste formand, tyder meget på, at hun hedder Annette Vilhelmsen.

En rundspørge foretaget af Politiken Research tegner det hidtil mest entydige billede af, at SF-baglandet klart foretrækker Vilhelmsen frem for sundhedsminister Astrid Krag.

238 af SF's 395 partiforeningsformænd og byrådsmedlemmer har svaret, og blandt dem peger 59 procent på erhvervsordføreren, mens kun 30 procent stiller sig bag Astrid Krag.

- Pilen peger helt klart på Vilhelmsen. Det er et meget klart resultat på nuværende tidspunkt, at hun fører så markant, siger professor i statskundskab Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet til Politiken.

- Lokalforeningsformændene repræsenterer jo også medlemmerne, tilføjer han.

Det er netop SF's omkring 15.000 medlemmer, der i sidste ende afgør valget i en urafstemning, hvis resultat bliver offentliggjort 13. oktober.

Derfor er tillidsfolkene kun et mindre udsnit. Men i laget under lokalformændene er stemningen formentlig yderligere i Vilhelmsens favør, vurderer lektor i statskundskab Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

- Når billedet ser sådan ud blandt toppen af organisationen - tillidsfolkene - kan det godt se endnu værre ud for Krag længere nede. Som det ser ud nu, tyder det på, at Vilhelmsen vinder, siger Rune Stubager til Politiken.

Rundspørgen viser også, at et stort flertal på 92 procent af besvarelserne fra baglandsfolket ønsker, at SF skal blive i regeringen.

Men samtidig mener 82 procent, at den nye formand stik imod regeringsgrundlaget "bør arbejde for, at regeringen gør det lettere at optjene og genoptjene retten til dagpenge".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Snød ansatte for millioner i løn: Nu slettes data, der kan afsløre lønfusk

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud