Truslen fra Rusland betyder, at Nato styrker sin position i Baltikum og Polen. Gerne med 200 danske soldater.
Ruslands annektering af Krim-halvøen og russernes ageren i Østukraine får Nato til at styrke sin position i Baltikum og Polen.
Det besluttede stats- og regeringschefer på et Nato-topmøde i Warszawa sidste år.
Tirsdag fremsætter regeringen et beslutningsforslag om at sende et dansk militært bidrag til Nato-opgaven.
Det drejer sig om cirka 200 personer, fremgår det af bemærkningerne til forslaget.
Natos beslutning om en bedre tilstedeværelse i regionen skal understrege alliancens vilje til at beskytte sig mod truslen fra Rusland.
Danmark skal helt konkret bidrage i Estland. Det skal ske under ledelse af Storbritannien. Danmark skal være i landet i 12 måneder med begyndelse fra årsskiftet.
Det er hensigten, at omkring 1000 Nato-soldater skal være til stede i hvert af de baltiske lande og Polen.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at der i øjeblikket ikke er en direkte militær trussel mod et dansk bidrag i Estland.
Ifølge FE ser Rusland dog med "stor mistro" på Natos optræden i Østersøen.
FE vurderer, at truslen for spionage og cyberkriminalitet mod et dansk styrkebidrag vil være "meget høj". Faren for chikane og intimideringskampagner mod et dansk bidrag vil være "høj".
Omkostningerne for et dansk bidrag i 12 måneder vurderes til at være på cirka 140 millioner kroner. Omkostningerne afholdes inden for Forsvarets samlede ramme, fremgår det af bemærkningerne.
Det er endnu ikke taget stilling om en eventuel forlængelse eller fornyelse af bidraget.