Regeringen har hele tiden villet lægge vægt på personer med særligt behov for hurtig familiesammenføring.
Regeringens asylstramninger, som skal forhindre asylansøgere på midlertidigt ophold i at få familiesammenføring det første år i Danmark, er blevet blåstemplet af Institut for Menneskerettigheder efter en ny tilføjelse i loven.
I en tillægsbetænkning står der nemlig, at der bliver lagt "afgørende vægt på hensynet til familiens enhed og hensynet til de personer, som har et ganske særligt behov for beskyttelse i form af hurtig familiesammenføring".
Selvom det kan lyde som om, at der dermed blødes op for stramningerne, siger Socialdemokraterne, at det ikke er tilfældet.
- Vi er glade for, at Institut for Menneskerettigheder nu godkender stramningerne. Men der er ikke tale om nogen lempelse. Det her har ligget i ordlyden siden fremsættelsen, siger udlændingeordfører Mette Reissmann (S) på dagen, hvor loven tredjebehandles.
Hun forklarer, at den nye betænkning blot tydeliggør, at man vil tage disse særlige hensyn, som man faktisk hele tiden har villet tage.
- Det har længe været praksis i Flygtningenævnet, at man overholder FN's Børnekonvention. Meget af det, som er i lovforslaget, er Flygtningenævnets praksis, som nu bare bliver ekstra betonet i lovforslaget, siger hun.
Asylstramningerne bliver hastebehandlet i Folketinget tirsdag.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lancerede stramningerne i sin åbningstale i oktober sidste år. Godt en måned efter blev forslaget fremsat af justitsminister Mette Frederiksen (S).
Siden har eksperter og organisationer kritiseret forslaget for at ligge ud over kanten af de internationale konventioner.
- Vi har altid fastholdt, at netop FN's Børnekonvention; den overholder myndighederne, siger Mette Reissmann.
Hun lægger vægt på, at retten til familiesammenføring består, men at den udskydes i et år på grund af asylstramningerne.
- Men er der ganske særlige tilfælde, så er det klart, at det bliver lagt til grund, når man kigger på sagerne individuelt, siger udlændingeordføreren.