Annonce
Politik

S: Datatilsynet og politiet må tjekke Se og Hør

Det er dybt alvorligt og klokkeklart ulovligt, hvis Se og Hør fra 2008 til 2012 har købt kendtes fortrolige kreditkortoplysninger af en ansat i Nets. Derfor skal Datatilsynet og politiet undersøge sagen.

Det kræver Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, i forbindelse med beskyldningerne i en ny roman, "Livet, det forbandede", af Ken B. Rasmussen, som har været journalist på Se og Hør.

- Sagen slår hul i vores tillid til, at de personlige oplysninger, vi leverer om os selv til Dankort-udbydere, opbevares fortroligt. Derfor er det vigtigt, at sagen undersøges af Datatilsynet og politiet.

- De mennesker, der måtte have været involveret i disse ulovligheder, må stilles til ansvar for deres handlinger. Det er dybt ulovligt, siger Trine Bramsen.

Dermed kræver et politisk flertal sagen undersøgt. Samme krav kommer fra retsordførerne Preben Bang Henriksen (V) og Karina Lorentzen (SF).

Trine Bramsen vil ikke sammenligne sagen med skandalen, der ramte mediemogulen Rupert Murdochs News Corporation. Skandalen med misbrug af fortrolige oplysninger tvang Murdoch til at lukke sladderbladet News of the World.

- Jeg vil slet ikke gøre mig til dommer over, om disse oplysninger er brugt ulovligt. Det er vigtigt at få undersøgt. Jeg håber da ikke, at det har fundet sted, så nogle mennesker har opført sig så fuldstændig uansvarligt.

- Men det er afgørende for vores retsfølelse, at sagen undersøges siger Trine Bramsen.

Hun ser intet umiddelbart behov for at stramme beskyttelsen af privatlivets fred ved at skærpe straffen for at misbruge fortrolige oplysninger.

- Lovgivningen er fuldstændig klar på dette område. Det er dybt alvorligt, og der er hårde straffe forbundet med disse forseelser, siger Trine Bramsen.

Spørgsmål: - Svækker sagen tilliden mellem politikere og journalister?

- Netop derfor håber jeg, at sagen ikke har noget på sig, siger Trine Bramsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud