Annonce
Politik

S-formand forstår godt baglandets flygtningebekymring

Socialdemokratiet holder kongres i Aalborg lørdag til søndag. Mange medlemmer er optaget af spørgsmålet om kvoteflygtninge, erkender formand Mette Frederiksen (S). Foto: /ritzau/Louise Herrche Serup

Mette Frederiksen har mødt kritik fra baglandet for at støtte dansk stop for FN-godkendte kvoteflygtninge.

Danmark skal tage ansvar for de af verdens flygtninge, der er mest i nød. Og Socialdemokratiet må tale de svagestes sag.

Sådan har det lydt forud for Socialdemokratiets kongres fra flere af partiets byråds- og regionsrådsmedlemmer, der er kritiske over for partilinjen i spørgsmålet om de FN-godkendte kvoteflygtninge.

Indtil for få år siden modtog Danmark årligt omkring 500 af FN-flygtningene, der hentes fra lejre rundt om i verden. Men i 2016 satte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) det i bero. Med støtte fra Socialdemokratiet.

Mange i partiet mener imidlertid, at det er på tide at tage imod kvoteflygtninge igen. Men det er partiformand Mette Frederiksen ikke enig i.

Hun anerkender dog, at det er et spørgsmål, der optager partiet.

- Det er helt rigtigt, at der er mange her, der er optaget af kvoteflygtninge. Det kan jeg godt forstå. Jeg ville også selv hellere have et flygtningesystem baseret på kvoter i stedet for spontane asylansøgninger.

- Jeg må bare samtidig sige, at der kommet rigtig mange mennesker til Danmark gennem de seneste år. En del af de flygtninge skal nu familiesammenføres, siger hun.

- Så der vil blive ved med at komme mange mennesker hertil, som ikke kan vores sprog og som ikke er en del af arbejdsmarkedet. Den opgave vil jeg insistere på, at vi løser først.

Mette Frederiksen tror, at mange af tilhængerne af at modtage kvoteflygtninge glemmer, at Danmark har modtaget tusindvis af flygtninge de senere år.

- Vi har i Danmark løftet vores internationale ansvar på en god måde. Men integrationsproblemerne er der altså, siger hun.

Hvor kvoteflygtninge er betegnelsen for de flygtninge, Danmark tidligere modtog efter en på forhånd aftalt kvote, så er spontane asylansøger betegnelsen for dem, der kommer her til landet og søger asyl.

  • Socialdemokratiets kongres 2017
    Socialdemokratiet holder kongres i Aalborg lørdag til søndag. Mange medlemmer er optaget af spørgsmålet om kvoteflygtninge, erkender formand Mette Frederiksen (S). Foto: /ritzau/Louise Herrche Serup
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar